Velkommen til Rådhusvænge
Afdelingen er placeret tæt ved butikker, skole og S-togstation.
Afdelingens 88 lejligheder er placeret i 8 bygninger. Den ene bygning udgør et seniorbofælleskab med 15 boliger og et mindre fælleslokale.
Bygningerne er i 2 - 3 etager. Der er en p-plads og en mindre p-kælder.
Boligerne er på mellem 67 og 107 m2. Heri indgår blandt andet andel i arealer til facader, trappe- og elevatoropgange. Der findes kun 2-rums og 3- rums boliger, der alle er i et plan, og kan betragtes som egnede for ældre. Der er elevatorbetjente opgange (dog ikke i opgang nr. 8 og 16).
Alle boliger har entré, badeværelse samt køkken i forbindelse med stue. Der er skydedørspartier til altaner eller i stueplan til mindre terrasser. Der er forberedt installation for vaskemaskine og tørretumbler. Alle boliger har et uopvarmet depotrum, som ligger i kælderen.
Boligerne er opført som bæredygtigt lavenergi byggeri i bedste energistandard (Bygningsklasse 2020) og opvarmes med termostatstyret gulvvarme tilsluttet bydelens fjernvarme. Herudover er der et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Der er varme-, el- og vandmåler i hver bolig. Boligerne er forberedt for bredbånd og antennesignal fra YouSee, som lejer for egen regning kan indgå en abonnementsaftale med.