Tilbage

At bo i en lavenergibolig

I en lavenergibolig du skal være opmærksom på varme og ventilation for et optimalt indeklima og energiforbrug.

Boligerne i Egevænge er bygget efter den fremtidige lavenergistandard BR10-2020. I forhold til de gældende danske regler for nybyggeri, er disse lavenergihuse bygget med en del mere isolering i facader, gulv og tag end huse der ikke lever op til lavenergistandarden.

Gulvarme

Din bolig opvarmes med fjernvarme via et lavtemperatur-gulvarmeanlæg. I hvert rum er der en rum-termostat, som kan indstilles inden for en minimums- og maksimumstemperatur. Termostaten viser som standard den aktuelle temperatur i rummet. Når du drejer på knappen, kan temperaturen indstilles til den af dig ønskede rumtemperatur.

Under indstillingen vises der i bunden af displayet en bjælke, der går ud fra midten. Når indstillingstemperaturen hæves, vil bjælken udvide sig til højre og hvis indstillings-temperaturen sænkes, vil bjælken udvide sig til venstre. Efter sidste aktivering af drejeknappen, vil den aktuelle rumtemperatur blive vist igen efter tre sekunder. Termostaten bruger to stk. AA 1,5 V batterier. Du kan se på displayet, når batterierne skal skiftes.

Optimal temperatur

En del opvarmning, udover fjernvarme, i din bolig kommer fra solen og intern varme fra eksempelvis personer, belysning og udstyr.

Næsten al varmen bliver genbrugt med boligens automatiske ventilationsanlæg. Det betyder, at gulvvarmen ikke skal levere så meget varme. Gulvvarmen behøver ofte ikke at få en højere temperatur end 23 - 25 grader for at opvarme din bolig. Du vil derfor ikke altid kunne mærke, at gulvet er varmt, selvom gulvarmen er tændt og virker.

Du opnår minimale udgifter til opvarmning af din bolig ved at holde en moderat rumtemperatur på cirka 20 grader. I lavenergiboliger vil temperaturen være stort set ens i hele boligen. ønsker du en lavere temperatur om natten, skal du kontakte ejendomskontoret for at få ændret temperaturen i det ønskede tidsrum. Du skal være opmærksom på, at den indstillede temperatur vil være i hele boligen.

Alle boligerne har store glasarealer, hvor solens stråler kan komme igennem, og opvarme boligerne. I sommerperioden, hvor der ikke vil være meget behov for solens varme inde i boligen, bliver solens varmestråler reduceret af de specielle ruder, der afskærmer for solvarme, når solen står højt.