Tilbage

Om Vildtbanegård

Boligselskabet hører til i Ishøj kommune.

Gennem årene er Vildtbanegård løbende blevet moderniseret og renoveret. I 1986 blev Vildtbanegård 1 således facaderenoveret, og den blå varmecentral blev indrettet til selskabslokalet Den blå Lagune. I foråret 1988 gik byggeriet af Vildtbanegård 3´s tagetager og beboerlokaler Trekanten i gang, og byggeriet stod færdigt et år efter.

Herefter fulgte opførelsen af tagetagerne i Vildtbanegård 2 samt beboerhuset Svanereden. Tagetagerne blev betegnet som Vildtbanegårds lyksaligheder og arkitekten Christian Skjoldborg fik Københavns Amts kulturpris for byggeriet.

Endelig fik Vildtbanegård 1 sine smukke tagetager i 1991-92, og alle afdelingerne fremstår som i dag som en smuk helhed.

Ishøj Kommune er en bydel i Storkøbenhavn, og ligger ved Køge Bugt Strandpark. Der er gode S-togs- og busforbindelser. Fra Ishøj er der cirka 18 kilometer til du står i København Centrum.

Kommunen er blandt andet kendt for CPH WEST, sin dejlige badestrand og en stor lystbådehavn og kunstmuseet Arken. Desuden er der et aktivt fritids- og kulturliv i kommunen.

Store dele af Ishøj er forbundet med stisystemer for cyklister og gående.