Velkommen til Vildtbanegård
– fire afdelinger tæt på Ishøj Station.
Vildtbanegård er fyldt 75 år. Læs jubilæumsbogen ved at klikke her.
Vildtbanegård I
Afdeling I er opført som den første bebyggelse i Vildtbanegård i 1970 - 71. Tagetagen er påbygget i 1991 - 92. I tilknytning til det grønne areal ligger Gildbroskolen samt tre daginstitutioner. Boligafdelingen ligger tæt på strandparken, indkøbscenter og store grønne friarealer.
Vildtbanegård II
Afdeling II er med sine 817 velindrettede boliger den største i Boligselskabet Vildtbanegård. Byggeriet blev påbegyndt i 1973, og indflytning startede i efteråret 1974. Tagetagerne blev bygget på i 1990 - 91. Afdelingen grænser direkte op til Ishøj Stationsvej, afskærmet af en tæt beplantet støjvold. De to gangbroer fører direkte til Ishøj Bycenter med blandt andet kommunekontor, postbutik samt et væld af butikker herunder også et stort Bilka varehus. Boligafdelingen bliver til stadighed vedligeholdt, så den fremstår moderne og indbydende.
Vildtbanegård III
Afdeling III er opført i 1979 - 80. Afdeling III er opført i 1979-80. Tagetagen er tilføjet i 1988 – 89 og afdelingen er blevet renoveret i 2016-18. Boligafdelingen har flotte grønne områder, et stort selskabslokale fra 2017 og ligger meget tæt på Ishøj strand, indkøbscenter og S-tog.
Vildtbanegård IV
Vejlebrovej 25 er på fire etager og Ved Stationen 8 og 12 har fem etager. Begge bygninger har butikker i en del af stueetagen. Stationsforpladsen ligger lige ved Ishøj S-tog Station og Ishøj Center, der i dag er bygget sammen. Udover S-togstationen er der gode busforbindelser til og fra Ishøj Station. Vejlebrovej 25 indeholder 18 boliger. Ved Stationen 8 og 12 indeholder 79 boliger. Vejlebrovej 25 har indgang med trapperum og elevator er lige ved parkeringspladsen. Adgangen til boligerne sker via altangange. Ved Stationen 8 og 12 har begge indgange og trapperum har elevator, derudover er der to trapperum uden elevator. Der er parkering omkring bygningerne.