Solrød Boligselskab
I Solrød Boligselskab er der både familie-, studie- og ældrevenlige boliger.
Boligselskabet hører til i Solrød Kommune, lige syd for København. Selskabet har 3 afdelinger som er placeret i Solrød og Havdrup og tilsammen huser 455 lejemål.
Tjørnely
Afdeling Tjørnely hører under Solrød Boligselskab og er opført i år 1970 som etagebyggeri. Afdelingen er placeret i dejlige grønne områder, med legeplads og hyggelig grillplads. Lejemålene er opvarmet med fjernvarme og der er vaskeri i ejendommen. Lejemålene spænder fra 1 til 5 værelses lejligheder, med og uden altan.
Elmely
Afdeling Elmely hører under Solrød Boligselskab og er opført som etagebyggeri i år 1973. I år 2004 har afdelingen tilføjet tagboliger oven på det eksisterende byggeri. Der er gåafstand til Solrød Station og Solrød Centeret hvor der er masser af indkøbsmuligheder. Etageejendommene er hyggeligt indrettede, og alle opgange har elevator. Der er skønne grønne områder med grillplads og havebænke, festlokale og motionsrum. Afdelingen rummer lejemål fra 1 værelses og op til 5 værelses lejligheder og opvarmes med fjernvarme.
Ulvemose Huse
I hyggelige Havdrup findes disse populære rækkehuse fordelt på fem adresser. Boligerne ligger alle i skønne grønne omgivelser og er i gåafstand til supermarkeder og station med tog til Roskilde og Køge samt busforbindelse til S-tog i Solrød. Havdrup by har idrætscenter, daginstitutioner, skole fra 0. til 9. klasse samt SFO. Afdeling Ulvemosehuse består af 3 områder med forskellige typer af bebyggelser: Område Skyttemarken I og II: Rækkehusbebyggelsen består af lejemål på 1, 2, 3 og 4 rum; alle med køkken og bad, samt adgang til have. Skyttemarken I (nr. 1-26) består af 29 boliger i 1 og 2 etagers rækkehuse, opført i 1978. Skyttemarken II (nr. 27-103) består af 68 boliger i 1 og 2 etagers rækkehuse, opført i 1981. Til områderne Skyttemarken I og II, er der også et beboerhus. Husdyr: Det er tilladt at holde 1 husdyr (en hund eller en kat). Område Møllemarken I og II: Boligerne er udført i røde mursten og består af en blanding af etageboliger og flerfamilie boliger. Der er lejemål fordelt på 1, 2, 3 og 4 rum alle med køkken og bad. Møllemarken I (nr. 19-93) består af 26 boliger i 1 og 2 etagers rækkehuse, opført i 1986. Møllemarken II (nr. 59-81) består af 12 boliger i 1 og 2 etagers rækkehuse, heraf fire ungdomsboliger på 1. sal, opført i 1991. Husdyr: Det er tilladt at holde 1 husdyr (en hund eller en kat). Der er til hver bolig adgang til en lille have, dog med undtagelse af nr. 37 og 51, samt ungdomsboligerne. Område Bakken: Boligerne blev opført i 2004 i røde mursten og betontegltag. Bakken nr. 1-24 består af 20 boliger i 1 og 1 ½ plans rækkehuse fordelt på 2, 3 og 4 rums lejemål. Alle lejemål har køkken og bad samt adgang til have. Til området er et beboerhus. Husdyr: Det er tilladt at holde 1 husdyr (en hund eller en kat).