Hornsherred almennyttige Boligselskab
Hornsherred almennyttige Boligselskab består af tre boligafdelinger, hvor der er familieboliger og et bofællesskab for seniorer.
Hornsherred almennyttige Boligselskab hører til i Frederikssund kommune.
Landskabet præges af landbrug, og gårdene ligger spredt mellem søer, bakker og skove.
Handelsbyen Skibby ligger i den sydlige del af kommunen, og her findes mere end 30 dagligvare- og specialbutikker. Ligeledes forefindes der bibliotek, idrætshaller, biograf, skoler, daginstitutioner og plejehjem.
Kærvænget
Hornsherreds rolige atmosfære som kulisse til et boligområde er ideelt for både børnefamilier og ældre. Med udsigt over marker og rekreative områder ligger Kærvængets boliger naturskønt. Boligafdelingen har boliger i både Skibby og i Skuldelev. I Skibby findes rækkehuse og ældreegnede dobbelthuse. I Skuldelev findes ældre- og handicapegnede et-plans rækkehuse, og også her er der plads til børnefamilier i de større boliger. Børnefamilier såvel som ældre vil trives godt i områderne, hvor biler parkeres på de fælles parkeringsarealer, hvilket tilføjer afdelingen en hyggelig og rolig bilfri atmosfære. Adgangsstier forbinder parkeringsarealet med de enkelte boliger. I Skibby er der legeplads og et naturskønt rekreativt område med en lille sø og fællesgrill. I Skuldelev er der skøn natur og flere grønne fællesarealer. Således er rammerne for et trygt og aktivt beboerfællesskab sat. Beboere i 16 rækkehuse i Nordmandsvænget har i 2020 fået udbygget deres stuer, hvilket har givet boligerne mere lys og flere kvadratmeter. Byggesagen er afsluttet i vinteren 2020.
Seniorboligerne Nordmandsvænget
Et hyggeligt bofællesskab for ældre. Bofællesskabet Nordmandsvænget er et bofællesskab for seniorer, der er fyldt 55 år og som ikke har hjemmeboende børn. Fælleskabet er centreret omkring beboerhuset, som bruges til alt fra banko til fællesspisning. Afdelingen er opført som rækkehuse og indeholder 20 seniorboliger. Trygheden er i højsædet, da boligerne og fælleshuset danner en afgrænset bilfri bebyggelse. Udformningen imødekommer, at beboere kan vælge privatlivet eller fællesskabet, alt afhængigt af lyst og interesse. Skibbys hyggelige handelsliv danner rammen om byens midte, hvor der er gode indkøbsmuligheder.
Parkvej
I grønne omgivelser og trygge rammer ligger ældreboligerne Parkvej. Tæt ved Jægerspris' hyggelige byliv og gode handelsmuligheder ligger Parkvej, som er en samling ældreboliger. Alle boligerne har egen have, hvilket giver et dejligt snak-over-hækken-miljø. Afdelingen har trygge og rolige rammer, hvor en centralt placeret parkeringsplads, gør det resterende boligområde bilfrit. Afdelingen ligger i umiddelbar forbindelse til kommunens ældre-tilbud. Boligerne anvises gennem Frederikssund Kommune.