Allerød almennyttige Boligselskab
Allerød almennyttige Boligselskab har fem boligafdelinger med familieboliger, ældreboliger, ungdomsboliger og bofællesskaber for ældre.
Allerød almennyttige Boligselskab hører til i Allerød kommune nord for København. Allerød ligger lige i smørhullet mellem land, by og skov. Der er både motorvej og S-togforbindelse til København.
Uglevang
Dejlige lyse boliger med altaner i en afdeling med sammenhold. Store lyse og velindrettede boliger med dejlige altaner og stuelejlighederne med lille have gør Uglevang til et sted, hvor man gerne vil blive boende i mange år. Kendetegnet for Uglevang er en flot træugle, som byder nye beboere velkommen. Uglevang har dejlige grønne områder med en legeplads til børnene. Til de voksne er der bænke og borde, som ofte danner rammen om det gode sammenhold, som er i Uglevang. Skole og børneinstitutioner ligger tæt ved. Uglevang ligger tæt ved Allerød Station og bymidten, hvor der er gode indkøbsmuligheder Afdelingen har fået nye vinduer i 2014 og du har mulighed for at få moderniseret sit køkken eller badeværelse med den kollektive råderet. Afdelingen har fællesantenne, og der er fællesvaskeri og selskabslokaler. Uglevang ligger tæt stationen og motorvejen til København.
Mariehaven
Dejlig boligafdeling fordelt på tre adresser, bynært i Allerød. Mariehaven består af 108 attraktive etageboliger med både familie-, ældre- og ungdomsboliger i skønne, rolige omgivelser.
Allerød Torv
Allerød Torv - attraktive boliger i hjertet af Allerød. Boligafdelingen Allerød Torv ligger lige i bymidten, men ikke langt fra skov og marker. Hvis du kan lide bylivet og ikke vil være langt fra, hvor der sker noget, er denne afdeling lige dig. Butikkerne er lige uden for døren, og der er café og restaurant lige om hjørnet. Boligafdelingen har et dejligt selskabslokale. Allerød Torv er en boligafdeling, derer ideel for børnefamilier, da skole og instititutioner er lige i nærheden. Der er blot fem minutter til Allerød station og du er i København på 30 minutter.
Skovbo
På Gl. Lyngevej i Allerød ligger Botilbuddet Skovbo. Skovbo er opført som ældreboliger. Boligerne anvises af Allerød Kommune. Botilbuddet Skovbo består af 12 boliger, som er opdelt i tre grupper med eget fællesrum, køkken og depot- og vaskefaciliteter. Til hver af de tre grupper er tilknyttet fast personale. Boligerne er indbydende, lyse og venlige både udendørs og indendørs.