Tilbage

Vedtægter og regler

I Sibeliusparken har vi et rigt udvalg af klubber og udvalg, der giver mange muligheder for at lære naboerne bedre at kende og samtidig måske stifte nye venskaber.

Aktivitetsudvalgets love og vedtægter, som vedtaget på generalforsamlingen den 27.10.1998 med rettelser vedtaget 23.10.2019:

LOVE OG VEDTÆGTER FOR AKTIVITETSUDVALGET I SIBELIUSPARKEN

Navn

Aktivitetsudvalget for Sibeliusparken

Adresse

Ejendomskontoret, Tæbyvej 39, 2610 Rødovre

Stiftelsesdato

Den 23. september 1986

Formål:

Aktivitetsudvalget skal samordne og koordinere alle fritidsaktiviteter i bebyggelsen ”Sibeliusparken” samt forestå fordelingen af fælleslokaler til de i bebyggelsen oprettede aktivitetsklubber.

Aktivitetsudvalget er en selvstændig forening i bebyggelsen, men er dog underlagt afdelingsbestyrelsen.

Afdelingsbestyrelsen vælger 1 medlem til aktivitetsudvalgets bestyrelse.

Aktivitetsudvalgets regnskab skal forelægges afdelingsbestyrelsen på forlangende, dog mindst én gang årligt forud for aktivitetsudvalgets generalforsamling.

Aktivitetsudvalget er ellers fri og uafhængig af andre foreninger, partier eller lignende.

Alt arbejde i aktivitetsudvalget er ulønnet.

Alt overskud fra aktivitetsudvalgets arbejde skal bruges til aktiviteter for Sibeliusparkens beboere.

Aktivitetsudvalget fastsætter og fordeler eventuelt overskud i foreningen til de forskellige klubber og aktiviteter efter ansøgning fra de respektive klubber.

Valg:

Alle fastboende lejere har 1 stemme på generalforsamlingen. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

På generalforsamlingen kan alle fastboende lejere, der er fyldt 25 år samt har en ren straffeattest, vælges til aktivitetsudvalget.

Udvalget:

Aktivitetsudvalget består af  5-7 medlemmer, hvoraf de 4-6 vælges for en 2-årig periode ved almindeligt flertal på generalforsamlingen.

Det sidste medlem udpeges af afdelingsbestyrelsen fra dennes midte.

Bestyrelsen består af formand, kasserer samt 3-5 bestyrelsesmedlemmer.

Formand og kasserer vælges direkte af generalforsamlingen.

Formanden vælges på ulige årstal sammen med 1-2 bestyrelsesmedlemmer.

Kassereren vælges på lige årstal sammen med 1-2 bestyrelsesmedlemmer.

Afdelingsbestyrelsens repræsentant vælges 1 gang årligt af afdelingsbestyrelsen

Der vælges 2 suppleanter til bestyrelsen samt 2 revisorer og 1 revisorsuppleant  hvert år. Suppleanter deltager i Aktivitetsudvalgets bestyrelsesmøder.

Aktivitetsudvalgets bestyrelse konstituerer sig på første møde efter generalforsamlingen med næstformand og sekretær.

Aktivitetsudvalget tegnes af formand og kasserer hver for sig.

Kasserer har fuldmagt til alene at disponere over foreningens indestående i bank eller kontant beholdning. Kasserer har fra bank udleveret Visa/Dankort til brug for varetagelse af foreningens daglige bankforretninger.

Ved foreningens eventuelle ophør tilfalder foreningens formue og øvrige aktiver Afdeling 2318 Sibeliusparken i Rødovre Almennyttige Boligselskab.

Generalforsamling:

Generalforsamling afholdes mindst 1 gang årligt inden den 30. oktober.

Bestyrelsen indkalder til generalforsamling med mindst 30 dages varsel.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal afleveres til aktivitetsudvalget senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Hver generalforsamling skal have en dagsorden, der skal indeholde følgende punkter:

1.       Valg af ordstyrer

2.       Valg af stemmeudvalg

3.       Godkendelse af dagsorden

4.       Beretning – herunder debat og godkendelse

5.       Regnskab – herunder debat og godkendelse

6.       Budget

7.       Indkomne forslag

8.       Valg af bestyrelsesmedlemmer/2 suppleanter

9.       Valg af revisorer/revisorsuppleant

10.    Eventuelt

Ekstraordinær generalforsamling:

Hvis et flertal i udvalget ønsker, at der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, skal udvalget indkalde til denne med lovligt varsel (30 dage).

Endvidere skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvis mindst 1/3 af beboere over 18 år, og som er tilmeldt folkeregistret i Sibeliusparken, skriftligt anmoder herom.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske senest 14 dage efter påkrav.