Ventetid: fra 20 år og op

Velkommen til Carlsro

Midt mellem Vestvolden og Rødovre Centrum ligger  Carlsro.

Boligafdelingen Carlsro har rækkehuse i et plan og etageboliger i et og to plan. Der er børneinstitutioner i Carlsro, og skole tæt ved.

Etageboligerne ligger i Langhuset, som er designet af arkitekt Arne Jacobsen. De fleste boliger i Langhuset har enten vestvendt altan eller en lille have, og fra de øverste etager er der udsigt ind over København.

Bagved Langhuset, ned mod Vestvolden, ligger de knap 600 rækkehuse, som alle har egen have af varierende størrelse.

Carlsro har legepladser, kælkebakke/amfiteater, fællesvaskeri, selskabslokaler, hotellejligheder til overnattende gæster og en lang række klubber og aktiviteter for beboerne.

I en del af Langhusets stueplan er der forskellige butikker og en restaurant.

Tæt på Carlsro ligger Rødovre Hallen, Rødovre Skøjte Arena og Vestbadet, hvor der er mulighed for et væld af sportsaktiviteter.

I Langhuset er der 25 enkeltværelser, som er uden køkken og med eget toilet/bad på trappeopgangen. Opskrivning til enkeltværelserne foregår via afdelingsbestyrelsen på mail bestyrelsen@carlsro.dk.

Afdelingen har godkendt en helhedsplan der betyder, at boligerne skal renoveres og en del af afdelingens beboere skal genhuses i forbindelse med renoveringen. Renoveringen forventes at gå i gang ultimo 2023. Renoveringen vil betyde en gennemsnitlig huslejestigning på 23,1 %.

Om afdelingen

Energimærke

Alle boligtyper i Carlsro
Se placering på kort
Vis Vej
Beløbene i kolonnen forbrug er vejledende og kan variere, da de er baseret på tidligere beboeres forbrug.