Rødovre almennyttige Boligselskab
Rødovre almennyttige Boligselskab består af 12 boligafdelinger, hvor der er familieboliger, ældreboliger, handicapboliger, ungdomsboliger og enkeltværelser.
Rødovre almennyttige Boligselskab hører til i Rødovre Kommune.
Rødovre er en aktiv omegnskommune med et godt erhvervsliv, børnepasningsgaranti, kulturhus, masser af idrætsfaciliteter og et blomstrende foreningsliv. I Rødovre ligger Storkøbenhavns første regionale indkøbscenter, Rødovrecentret.
OBS: I forbindelse med at to af selskabets afdelinger, Carlsro og Islevvænge, er i gang eller skal i gang med helhedsplaner og større renoveringsarbejder, er der forlængede ventetider for både de interne og eksterne ansøgere på ventelisten, da der skal skaffes genhusningsboliger til beboerne i de to afdelinger.
Islevtoften
Tæt på Vestvolden og København finder du Islevtoften med rækkehuse og lejligheder med sydvendte altaner. Boligafdelingen Islevtoften består af både attraktive rækkehuse med egen have og dejlige lejligheder, hvor alle har sydvendte altaner - nogle er endda glasinddækkede. Boligerne ligger tæt på skole, børneinstitutioner og Vestvolden og med under 2,5 kilometer til Rødovre Centrum, er der mange muligheder for shopping. Afdelingen ligger også kun otte kilometer fra København. I afdelingen er der legeplads og fællesvaskeri og der er kun fem minutters gang til et lille butikstorv med to dagligvarebutikker og specialforretninger.
Slotsherrens Have
I dejlige omgivelser tæt på skole og institutioner ligger Slotsherrens Have med rækkehuse og lejligheder. Tæt på Vestvolden og det dejlige naturområde Kagsmosen ligger boligafdelingen Slotsherrens Have, som består af både rækkehuse og lejligheder. Rækkehusene er i to plan og med kælder samt egen have, og alle lejlighederne har vestvendte altaner. Boligerne ligger tæt på skole, institutioner og dagligvarebutikker. Afdelingen har legeplads, fællesvaskeri, selskabslokale og hotellejlighed til overnattende gæster. Der er fem minutters gang til Islev Station, hvorfra der kører S-tog hvert tiende minut, og under 10 kilometer til København.
Carlsro
Midt mellem Vestvolden og Rødovre Centrum ligger Carlsro. Boligafdelingen Carlsro har rækkehuse i et plan og etageboliger i et og to plan. Der er børneinstitutioner i Carlsro, og skole tæt ved. Etageboligerne ligger i Langhuset, som er designet af arkitekt Arne Jacobsen. De fleste boliger i Langhuset har enten vestvendt altan eller en lille have, og fra de øverste etager er der udsigt ind over København. Bagved Langhuset, ned mod Vestvolden, ligger de knap 600 rækkehuse, som alle har egen have af varierende størrelse. Carlsro har legepladser, kælkebakke/amfiteater, fællesvaskeri, selskabslokaler, hotellejligheder til overnattende gæster og en lang række klubber og aktiviteter for beboerne. I en del af Langhusets stueplan er der forskellige butikker og en restaurant. Tæt på Carlsro ligger Rødovre Hallen, Rødovre Skøjte Arena og Vestbadet, hvor der er mulighed for et væld af sportsaktiviteter. I Langhuset er der 25 enkeltværelser, som er uden køkken og med eget toilet/bad på trappeopgangen. Opskrivning til enkeltværelserne foregår via afdelingsbestyrelsen på mail bestyrelsen@carlsro.dk. Afdelingen har godkendt en helhedsplan der betyder, at boligerne skal renoveres og en del af afdelingens beboere skal genhuses i forbindelse med renoveringen. Renoveringen forventes at gå i gang ultimo 2023. Renoveringen vil betyde en gennemsnitlig huslejestigning på 23,1 %.
Islevvænge
Attraktive rækkehuse tæt ved Vestvolden og med skole og institutioner tæt på. Afdelingen har vedtaget en helhedsplan, der betyder, at alle boliger skal renoveres i perioden fra 2021-2025, hvilket gør, at afdelingens beboere bliver genhuset i løbet af perioden. Boligafdelingen Islevvænge er tegnet af Danmarks berømte arkitekt Arne Jacobsen og består af to typer rækkehuse - de gule og de røde. Alle boligerne har egen have, og i afdelingen er der fællesvaskeri og hotellejlighed til overnattende gæster. Boligerne ligger tæt på både skole og institutioner og afdelingen er nabo til Vestvolden og Damhusengen med grønt område ligger også i gåafstand fra afdelingen. Der er fem minutters gang til et lille butikstorv med både dagligvare- og specialbutikker, og afdeling ligger under 10 km fra København. Se den nye udlejningsbrochure her