Vi leder med mod, tillid og nærvær
Alle ledere i DAB skal arbejde ud fra tre grundlæggende ledelsesværdier, som har stor betydning for, hvordan du som medarbejder bliver mødt. De tre værdier er: mod, tillid og nærvær.
Som medarbejder i DAB skal du møde ledere, der har modet til ikke at vide bedst. Når de i dagligdagen undrer sig over en løsning, du har valgt, møder de den nysgerrigt og spørger ind til dine bevæggrunde med afsæt i tillid til den beslutning, du har truffet.
Vi tror på, at den bedste opgaveløsning sker, når dem, der er tættest på opgaverne, finder løsningerne på dagligdagens udfordringer.
Som medarbejder i DAB skal du kunne forvente en nærværende leder – ikke en styrende. Det betyder, at du ofte vil opleve, at ledere har flere spørgsmål, end de har svar. Lederne står til rådighed med sparring og coaching, og de bidrager gerne med at facilitere beslutningsprocesser, når der er brug for det.
I DAB er vi ikke bange for fejl, for de er uundgåelige, og vi bruger dem til at blive klogere på de bedste løsninger. Derfor deler vi også vores fejltrin med hinanden.
Vi bringer dine kompetencer i spil i hverdagen, og du bliver en del af en organisation med en stærk team-struktur, hvor der er fokus på tværfagligt samarbejde, og hvor vi har en kultur, hvor vi hjælper hinanden.