Vi deler et værdifællesskab
Vi er en non-profit virksomhed, der arbejder for gode boliger, som er til at
betale for alle, og vi arbejder for at styrke beboerdemokrati og fællesskab.
DAB’s mål og værdier omhandler fem kerneområder: Beboerne, boligerne, medarbejderne,
samfundet og DAB.
Beboerne
DAB’s administration og den lokale ejendomsfunktion skal være kendetegnet ved redelighed,
effektivitet og omsorg for beboerne. Vores samarbejde med bestyrelserne skal være præget af
omhu, initiativ og loyalitet.
Boligerne
Boligerne skal være velindrettede, sunde og tidssvarende med vidtstrakt råderet til beboerne.
Boligområderne skal være velholdte med sund økonomi og god social sammenhæng.
Medarbejderne
I DAB skal arbejdet være præget af faglighed, ildhu, ansvarlighed og humor. Vi lægger vægt på et
engageret og kreativt samarbejde mellem alle led i DAB.
Samfundet
Vores boligtilbud skal være rettet mod alle, præget af social ansvarlighed og et godt samarbejde
med kommunerne. Vi arbejder for, at den almene boligsektor afbureaukratiseres og udvikles.
DAB
Vi vil være bedst på pris og kvalitet – også i fremtiden.
Hør bestyrelseskonsulent Mathilde fortælle, hvad det vil sige at arbejde i en sektor, der løfter et helt særligt ansvar og er med til at skabe fællesskaber. Læs mere om vores mål og værdier her