Lejre - Bramsnæs almennyttige Boligselskab
Lejre-Bramsnæs almennyttige Boligselskab består af syv boligafdelinger, hvor der er familieboliger, ældreboliger, plejeboliger, ungdomsboliger og boliger for seniorer.
Lejre-Bramsnæs almennyttige Boligselskab hører til i Lejre kommune. I Lejre ligger Ledreborg Slot, der ofte er rammen om store begivenheder og koncerter. I slottets park kan du også prøve en af Europas største labyrinter. Der er sjove, spændende og udfordrende oplevelser for alle i Lejre Forsøgscenter. Her er det arkæologi og historie, der er temaet.
Midt i det hele ligger Kirke Hyllinge med gode indkøbsmuligheder.
Nørremarken
Nørremarken er en dejlig rækkehusbebyggelse i Gevninge. Boligerne er placeret enten som dobbelthuse eller i rækker med tre boliger i gule mursten. Til hvert hus hører et lille udhus. Nørremarken ligger i rolige og grønne omgivelser. I bebyggelsen er der legepladser til børnene. Der er 10 kilometer til Roskilde Station.
Flintevænget
Flintevænget er en dejlig rækkehusbebyggelse i Osted. Boligerne har en mindre have med flisebelagt terrasse, og ved indgangsstien til hver bolig er et udhus. Boligafdelingen ligger ud til åbent land med smuk natur og landlige omgivelser. Skole og børneinstitutioner og det lokale butikscenter ligger tæt ved. Der er også god kollektiv transport tæt på afdelingen. Der er beboeraktiviteter med blandt andet en petanque-bane.
Smedegården
Smedegården består af fire ungdomsboliger. Boligafdelingen Smedegården ligger midt i Lejre by i skønne omgivelser og tæt på Lejre Station. Lejre by byder på både indkøbsmuligheder, sportshal og bibliotek. Der er ni kilometer til Roskilde med dens handels-og kulturliv og studiemuligheder.
Æblelunden
Æblelunden ligger i landlige omgivelser i Kirke Hyllinge. Boligafdelingen Æblelunden består af rækkehuse med egen have. Æblelunden ligger i hyggelige og grønne omgivelser i og omkring Kirke Hyllinge.