Velkommen til Fuglevænget
Tæt på Køge Centrum finder du Fuglevænget, som er boligselskabets ældste boligafdeling med et hyggeligt nærmiljø og grønne områder.
Fuglevænget er en idyllisk boligafdeling, som består af rækkehuse fra 1944. De er løbende renoveret. Der er mulighed for nyt køkken og bad via råderetten.
I Fuglevænget er der dejlige legepladser og gode indkøbsmuligheder. Køge Torv kan tilbyde et stort udbud af specialbutikker, cafeér, biograf og fitnesscenter med mere.
Den kollektive trafik ligger tæt på, så der er gode muligheder for at besøge de nærliggende byer.
Fuglevænget ligger mellem Køge og Ølby station og nær RASK, Roskilde Amts Sygehus i Køge.