Tilbage

Helhedsplan for Ved Kirken

En helhedsplan er en plan for renovering og istandsættelse af Ved Kirken, så bebyggelsen kan fortsætte med at være et dejligt og attraktivt sted at bo i mange år fremover.


Beboerne har på et ekstraordinært afdelingsmøde godkendt en helhedsplan for Ved Kirken, som er en plan for renovering af afdelingen med støtte fra Landbyggefonden.

Baggrund for helhedsplanen
Siden 2004 er der blevet udført en række undersøgelser og tilstandsrapporter.
Undersøgelserne viser, at der i bygningerne er en række grundlæggende byggetekniske udfordringer. Den samlede vurdering af disse undersøgelser var, at det er nødvendigt med en gennemgribende renovering af Ved Kirken - en såkaldt helhedsplan.

Vi har valgt at samle alle renoveringsarbejderne i en helhedsplan, fordi dette giver nogle ekstra
muligheder for at opnå økonomisk støtte fra Landsbyggefonden.


Samtidig giver det muligheden for at fremtidssikre afdelingen og dermed også sikre, at Ved Kirken
forbliver det dejlige sted det er, både for dig, der allerede bor her, men også for nye beboere, samt
de kommende generationer.

I en helhedsplan renoverer man nemlig ikke kun det, der er strengt nødvendigt, men man udfører også andre arbejder på bygningerne og i boligerne, som giver dem nye og bedre kvaliteter. Ved at gennemføre helhedsplanen sikrer vi, at Ved Kirken er en sund og attraktiv boligafdeling, og at der i mange år fremover
ikke skal gennemføres større renoveringsarbejder i afdelingen.


Du kan læse alt om indholdet i helhedsplanen i Temaavisen - se fanen Temavis