Velkommen til Lykkegårdsparken
Lykkegårdsparken har både etage- og rækkehuse i flot natur og trygt miljø med både selskabslokaler og fællesvaskeri.
Afdelingen ligger tæt på byen – og alligevel lidt fra – men med busholdeplads midt for bebyggelsen og god kollektiv trafik kan du hurtigt komme frem og tilbage.
I bebyggelsen findes der selskabslokaler og moderne fællesvaskeri. Børneinstitutioner og skoler ligger tæt på.
Der er mange beboeraktiviteter, som medfører gode sociale relationer. Eksempelvis afvikles der én gang årligt en fælles hækkeklippedag, hvor alle hjælper hinanden, og hvor der er hoppepuder og andre aktiviteter for børn og voksne. Så der er noget for hele familien på dagen. Derudover afholdes der hvert år til jul, en rigtig hyggelig juleklippedag.
Der findes et hyggeligt bålsted – og super moderne legepladser samt en multibane. Endelig ligger afdelingen i umiddelbar nærhed af Veldtofte Idrætspark, hvor der kan dyrkes alle former for sport.
Der er etableret El-lade stander i afdelingen, både til elbiler og kabine scootere.
Selskabslokalet udgør et areal på i alt 122 kvadratmeter, hvoraf selve festsalen er på 73 kvadratmeter med plads til cirka 60 personer. Lokalet kan lejes af beboerne og andre ved henvendelse til ejendomskontoret på telefon 9243 1932.
Fællesvaskeriet er i 2022 blevet nyrenoveret – og der er opsat nye moderne vaskemaskiner og tørretumblere. Der er desuden mulighed for at drikke en kop kaffe og få en god snak med en af afdelingens øvrige beboere, medens tøjet vaskes.