Velkommen til Afd. 10 - Landsbyerne
Afdelingens boliger er beliggende i tre områder.
Boligerne i Svanebakken er i ét plan og handicapegnede.
Til hver bolig er der en have og et redskabsrum. Boligerne er godt indrettet med adgang til haven fra stuen og god udsigt fra køkkenvinduet.
Boligerne opvarmes med el-varme, som afregnes direkte til Sydvest Energi.
Der er fælles antenne (ikke bynet).
Beboerne har mulighed for selv at installere vaskemaskine. Der er ikke fællesvaskeri.
Afdelingen har et mindre fælles hus, der frit kan benyttes af beboerne i afdelingen. Ved leje af større lokaler henvises til de øvrige afdelinger med beboerhus.
Boligerne i Frøkærparken er i ét plan og er handicapegnede. Boligerne er fint indpasset i det eksisterende område i Guldager, der er en lille bydel i udkanten af Esbjerg Kommune, tæt ved skov og strand.
Til hver bolig er der en have og et redskabsrum.
Beboerne har mulighed for selv at installere vaskemaskine. Der er ikke fællesvaskeri.
Der er TV-bynet og fjernvarme.
Boligerne i Tranbergvænget består af 22 boliger, som er opført i 11 dobbelthuse.
Til hver bolig er der en have og et redskabsrum. Boligerne er velindrettede og handicapegnede.
Tranbergvænget er fint indpasset i det eksisterende område i Vester Nebel, der er en aktiv landsby i udkanten af Esbjerg Kommune.
Beboerne har mulighed for selv at installere vaskemaskine. Der er ikke fællesvaskeri.
Der er TV-bynet og fjernvarme.