Råderetten

Der er meget frie rammer for, hvordan du må ændre din bolig, så den passer til netop dine ønsker og behov.
Selve råderetten er vedtaget af Folketinget i 2005, men reglerne for, hvad du kan gøre i og omkring netop din egen bolig, er fastsat af afdelingen og boligselskabet.
Det er forskelligt fra afdeling til afdeling, hvad du må inden for råderetten. Du kan få reglerne om råderetten i din egen afdeling på ejendomskontoret, på din afdelings hjemmeside eller gennem DAB.
Projekter under 'råderetten' skal altid godkendes af DAB, før du går i gang.
Ønsker du at gøre brug af råderetten og ændre på din bolig, skal du indsende dit projekt skriftligt til DAB eller til dit ejendomskontor, som så vil bringe det videre til DAB.
- Arbejdet skal udføres håndværksmæssigt korrekt
- Enhver permanent forbedring af boligen kan behandles som en råderetssag
- Selvom råderetten er lovbestemt, skal du tjekke hvilke regler, der gælder i netop din boligafdeling
- DAB skal godkende alle projekter inden arbejdet påbegyndes.
DAB har pligt til at give dig et skriftligt svar inden otte uger (her tæller sommermåneden juli ikke med).
OBS! Råderetten omfatter ikke installation af for eksempel vaskemaskine. Her taler vi i stedet om 'installationsretten', der giver dig ret til at installere vaske- eller opvaskemaskine i din bolig.
Spørg os
-
Hvordan får jeg fat i de blanketter jeg skal bruge i forbindelse med opsigelse, fremleje, bytte, klage osv?
På dabbolig.dk/blanketter ligger en række af de blanketter du skal bruge.
Kan du ikke finde hvad du leder efter, er du velkommen til at kontakte os i Servicecentret i DAB.
-
Skal jeg selv tegne en forsikring, eller har min boligafdeling gjort det?
Du bør tegne en indboforsikring, som dækker skader på dit indbo.
Din boligafdelings forsikring dækker kun skader på selve bygningen, og det er altså dit ansvar selv at tegne en forsikring, der dækker dine ejendele.
-
Hvordan finder jeg min plads på ventelisten?
Du finder din plads på ventelisten ved at logge ind på 'Min side' og klikke på fanen 'Min boligsøgning'.
I venstre side af skærmen skal du klikke på "Mine opskrivninger."
Her kan du for hvert boligselskab se, hvilken plads du har på ventelisten til de forskellige boligtyper.
Klik på "+Vis boliger du er skrevet op til", for at folde ventelisten ud.
-
Hvor står jeg på ventelisten?
Du finder din plads på ventelisten ved at logge ind på "Min side" og klikke på fanen "Min boligsøgning" øverst.
Klik derefter på "Mine opskrivninger" i venstre side af skærmen.
Her kan du for hvert boligselskab se, hvilken plads du har på ventelisten til de forskellige boligtyper.
Klik på "+Vis boliger du er skrevet op til".
Hvis du ikke kan huske din adgangskode, kan du trykke på knappen "Få din adgangskode." Derefter skal ud indtaste din e-mail adresse eller dit interessentnummer. Hvis dette ikke fungerer, kan du ringe til Servicecentret på telefon 77 32 00 00, hvor du kan få hjælp.
-
Sidst var jeg nr. 50 på ventelisten, hvorfor er jeg nu nr. 52 på ventelisten?
Din placering på ventelisten kan 'gå op og ned' afhængig af, om de andre personer på ventelisten vælger at være aktive eller stille deres ansøgning i bero.
Alle personer på ventelisten er dog placeret efter, hvor længe de har stået på ventelisten.
-
Hvorfor er jeg slettet? Jeg har ikke modtaget et girokort.
Desværre glemmer mange at oplyse DAB om deres nye adresse, når de flytter. Det betyder, at vi ikke kan sende dem et girokort til genopskrivning og de bliver slettet fra ventelisten. HUSK derfor altid, at du skal meddele DAB din ny adresse.
Husk, at du automatisk bliver slettet fra ventelisten når du får tildelt en bolig.
Husk at give DAB besked, hvis du flytter mens du står på venteliste hos os til en bolig. Ellers kan vi ikke sende dig et nyt girokort, når det bliver tid til genopskrivning. Betaler du ikke til tiden, bliver dit navn slettet fra ventelisten.
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os