Når du søger bolig
Der findes to forskellige ventelister i hvert boligselskab. Den interne venteliste, som personer, der allerede bor i boligselskabet, kan skrive sig op på. Og den eksterne venteliste, som alle, der er fyldt 15 år, kan skrive sig op på.
Ledige boliger bliver tilbudt skiftevis til beboere på den interne venteliste og til boligsøgende på den eksterne venteliste.
Der er dog enkelte undtagelser fra reglen, som når kommunen anviser borgere til en bolig, eller hvis boligen udlejes efter nogle særlige regler.
Kontakt DAB, hvis du er i tvivl om, hvilke regler gælder for den boligafdeling, du er skrevet op til.
Læs mere
Vil du for eksempel gerne have et rækkehus, og afdelingen eller boligselskabet har både rækkehuse og etageboliger, kan det være en god idé at skrive dig op til en etagebolig.
Når du først bor i afdelingen, kan du nemlig skrive dig på oprykningslisten (som også kaldes den interne venteliste) til et rækkehus i samme boligafdeling eller -selskab.
Nogle boligselskaber tilbyder beboere, der flytter væk fra afdelingen, at købe et boliggarantibevis, som kan bruges, hvis fraflytter fortryder og gerne vil tilbage til afdelingen. Ansøgere med boliggarantibevis har fortrinsret til en bolig og kommer altså før ansøgere på den almindelige venteliste og oprykningslisten.
Læs mere om boliggarantibevis.
Fleksibel udlejning
Vi anbefaler at du undersøger, om der er fleksibel udlejning i det boligselskab, du gerne vil skrives op i. Du kan se listen over boligafdelinger med fleksibel udlejning her. Er du i tvivl, kan du også kontakte os.
Fleksibel udlejning giver bestemte grupper af boligsøgende fortrinsret til boliger, der er blevet ledige på ventelisten.
I videoen gennemgås de kriterier, DAB lægger til grund for fleksibel udlejning.