Energibesparelser
Anvendelse af varme, strøm og vand i vores bolig udgør efterhånden en meget stor post på budgettet og vil i fremtiden komme til at fylde endnu mere, efterhånden som energi bliver en mere og mere knap ressource, som kommer til at koste flere penge.
Det er derfor vigtigt, at vi anvender energien med omtanke og sparer der, hvor det er muligt.
I DAB bruger vi meget tid på at rådgive om optimal energianvendelse i de selskaber og afdelinger vi administrerer, men det er primært på det energi som anvendes på fællesområderne.
Den største energianvendelse sker i de enkelte boliger og det er dermed op til den enkelte beboer at spare på energien.
Se og hør i videoen hvordan du kan spare flere hundrede kroner om året ved selv små ændringer i din bolig.