Beboerdemokrati
Du har stor indflydelse på, hvordan du vil bo, og hvad der skal ske i din boligafdeling, når du bor alment. Det er beboerdemokrati.
Hvert år inviterer boligafdelingens bestyrelse til afdelingsmøde. Alle beboere kan deltage på mødet, og det er her, du kan være med til at vedtage afdelingens budgetter, moderniseringer og ordensregler.
Det er dig, der sammen med de øvrige beboere på afdelingsmødet, vælger hvem der skal sidde i afdelingsbestyrelsen. Alle beboere kan stille op til bestyrelsen, og man vælges ind for to år ad gangen.
-
Du er med til at bestemme
-
Stil op til bestyrelsen
-
Værktøjer til afdelingsbestyrelser
-
Værktøjer til selskabsbestyrelser
Repræsentantskab og selskabet
I vælger også medlemmer til boligselskabets øverste ledelse, repræsentantskabet. Det er repræsentantskabet, der vælger selskabets bestyrelse. I selskabsbestyrelsen kan der også sidde personer, som er udpeget af kommunen eller af DAB, men ifølge lovgivningen skal der være flertal af beboere begge steder.
Det er boligselskabet, der ejer boligafdelingerne og står for nybyggeri, udlejning, ansættelsesforhold og økonomi. Der et er selskabets bestyrelse, der har valgt DAB som administrator.
Uanset hvor beslutningen skal træffes, er det altså beboerne, der bestemmer. Du vælger selv, hvor meget du vil være med til at bestemme i din boligafdeling. Første skridt er, at du møder op, når din afdelingsbestyrelse indkalder til møde.