Åbent hus i Esbjerg er aflyst
Tekst: Julie Grothen
Det planlagte åbent hus på Niels Lambertsens Vej 10, 6705 Esbjerg Ø er aflyst på grund af situationen med corona-virus i Danmark.
Hvis du ønsker at se boligen, kan der dog stadig laves en individuel aftale - ring til os på 77 32 00 00 eller skriv på servicecenter@dabbolig.dk.
To- og trerums boliger
Alle boligerne er forsynet med store vinduespartier – så der kommer rigtig meget lys ind. Her er store stuer og værelser, og fra de øverste boliger har du en fantastisk udsigt over Esbjerg. Der er tale om to- og trerums boliger fra 80 til 115 kvadratmeter.
Bebyggelsen, som er en del af Boligforeningen Fremad, har elevator, og der er tilknyttet 26 parkeringspladser, foruden en stor overdækket cykelparkering. I stueetagen vil der blive etableret en Fakta og på grunden er der etableret en OK tank – med vaskehal.
Boligerne på Niels Lambertsens Vej ligger ved hjørnet af Strandby Kirkevej og Kvaglundvej, blot 2,4 kilometer fra Torvet i Esbjerg – og tæt på indkøbsmuligheder, sportsfaciliteter og grønne områder.
Læs mere om afdelingen her