Video: Stærke fællesskaber gør det at bo alment til noget særligt
Stærke fællesskaber er afgørende for livet i boligafdelinger. Et stærkt fællesskab kan være forskellen på, om det er rart eller ensomt at bo i en boligafdeling, og heldigvis er rigtig mange almene boligafdelinger kendetegnet ved gode fællesskaber. Aktive fællesskaber i DAB understøtter fællesskaber i boligafdelinger administreret af DAB, og i en ny video kan du få et indblik i, hvorfor fællesskaber er vigtige.
Filmen viser det levede liv i boligafdelingerne og fortæller om fordelen ved at indgå i et fællesskab.
- Aktive fællesskaber arbejder på at få flere beboere til at engagere sig i aktiviteter i boligafdelingerne og i lokale foreninger. Det kan både være som arrangør eller deltager. Beboerne kan engagere sig i deres egne idéer til fællesskaber, og de kan samarbejde med lokale foreninger og institutioner. Det kan for eksempel være en aktivitet i Røde Kors, i boligafdelingen, eller i den lokale afdeling af Ældre Sagen. Det vigtigste er ikke, om det er den ene eller anden aktivitet. Det vigtigste er, at vi får flere beboere engageret i fællesskaber. Det er nemlig med til at modvirke social isolation og ensomhed, forklarer chefkonsulent Michael Wulff og tilføjer:
- Den nye film skal hjælpe os med at synliggøre de mange fordele, der er ved fællesskaber, og forhåbentlig inspirere til flere aktiviteter i boligafdelingerne.
Se videoen herunder: