15 seniorboligers udseende på plads
Ølstykke almennyttige Boligselskab vil bygge en ny afdeling på grunden, hvor det gamle Ølstykke Rådhus lå, og det vil blive et seniorbofællesskab. Derfor afholder AOF Egedal et informationsmøde, hvor forskellige foredragsholdere vil få ordet.
Blandt andet vil Ølstykke almennyttige Boligselskab være til stede og fortælle om den kommende boligafdeling Rådhusvænget, og antropolog Max Pedersen fortæller om at leve i bofællesskaber.
Pladserne på informationsmødet er optaget, men du kan komme på venteliste på AOF Egedals hjemmeside egedal.aof.dk/kurser/Seniorer/.
Byggeriet af boligafdelingen går i gang til foråret, og den forventes at stå klar sommeren 2017.
mgl