Rigshospitalets Kollegium fejrede 50+1
Tekst: Julie Grothen Foto: Loubna Tahri
Lørdag den 17. september 2022 blev flaget hejst på toppen af Rigshospitalets Kollegium for at fejre kollegiets jubilæum. Det skete dog med forsinkelse, for egentlig var det i 2021, at kollegiet fyldte rundt, men corona forhindrede en fejring.
Derfor blev der med et års forsinkelse inviteret til 50+1 års jubilæum, og det blev markeret med en hel dag fyldt med aktiviteter. Dagen begyndte med morgenmadsreception, og siden var der kagekonkurrence, jubilæumscafé, madklub, quiz og endelig en stor fest.
Både nuværende og tidligere kollegianere og ansatte mødte op for at udveksle historier og hygge sig på kollegiet.