Paneldebat: Fællesskab er en god investering

Tekst: Julie Grothen Foto: Johnny Gudmand

I den almene sektor er fokus på fællesskaberne en del af dna’et. Det giver os en unik platform til at bidrage til at løse nogle af de sociale udfordringer, samfundet står over for.

- Fællesskabet er med til at skabe tryghed og trivsel i boligområderne, og så er det med til at styrke beboerdemokratiet, sagde direktør for udvikling og strategiske samarbejder i DAB, Carina Seifert, der var moderator ved en paneldebat om emnet på DAB’s repræsentantskabsmøde.

Carina Seifert lagde ud med at spørge panelet, hvad fællesskaber egentlig har at gøre med almene boliger.

Favner det sociale

Viceadministrerende direktør i BL Solveig Råberg Tingey fortalte, at den almene sektor har vigtig viden og erfaring.

- Den almene sektor er kendt for gode ordentlige boliger, og at vi sikrer et tag over hovedet for alle. Men vores stærke og unikke platform er også vores sociale dna og fællesskaberne. Vi har beboerdemokratiet og giver mulighed for, at beboerne får indflydelse på egne boforhold. Vi genererer flere fællesskaber, og tager hånd om nogle af de udfordringer, der er i samfundet, sagde Solveig Råberg Tingey.

Hun oplever en stigende politisk interesse for den almene sektors tilgang.

- De har fundet ud af, at den almene sektor har en boligmodel, der også favner det sociale. Vi skiller os ud på boligmarkedet. Den almene sektor kan noget, som andre sektorer ikke kan. Nogle af de store private ejendomsudviklere lader sig også inspirere af det sociale element, fortalte Solveig Råberg Tingey.

Nye samarbejder

Bente Nielsen, formand for Ældre Sagen i Silkeborg og formand i Silkeborg Boligselskab oplever, at fællesskabet stiller krav til nye boligformer, ikke mindst for ældre beboere.

- Fællesskabet er vigtigt, når man bliver ældre. Det kan give tryghed som par, eller hvis man er den der blev alene. Det at mange seniorer efterspørger nye boligformer stiller krav til boligbevægelsen, sagde hun.

Bente Nielsen ser muligheder for samarbejde mellem organisationer som Ældre Sagen og boligorganisationerne. Et eksempel er en ny brochure om det gode ældreliv i almene boliger, som er udgivet af Ældre Sagen og DAB i fællesskab.

- Vi kan samarbejde om fælles visioner og fælles kampagner. Det er jo to kæmpestore organisationer, som når ud i stort set hver eneste krog af Danmark, siger Bente Nielsen.

Investering mod ensomhed

Undersøgelser viser, at ensomhed koster samfundet otte milliarder i ekstra udgifter i sundhedsvæsenet, men fællesskaber og sociale relationer kan bekæmpe ensomhed, understregede Solveig Råberg Tingey.

Stephan Krabsen, der er partner i kooperativet Fællesskab, er meget enig.

- Problemet kan være, at det umiddelbart er omkostningsfuldt, for det er en langsigtet investering. Undersøgelser viser, at det at være en del af et meningsfyldt fællesskab og gøre noget godt for andre har en række positive effekter på os som mennesker. Det, du får tilbage, kan ikke måles, men det koster mange penge at løse de problemer, der opstår, når folk ikke er en del af fællesskaber, sagde Stephan Krabsen.

Boligsocial indsats

I Værløse alm. Boligselskab er det besluttet at ansætte en boligsocial medarbejder. Det fortalte Muhammed Bektas, der er bestyrelsesmedlem i selskabet.

- Der er behov for, at boligselskabet giver en hånd. Hvis man banker på som boligsocial medarbejder og får kontakt, kan man hjælpe. Det er ikke i orden, at nogle bliver ladt i stikken og er ensomme, understreger Muhammed Bektas.

Det kan ejendomsleder Allan S. Olsson genkende. Medarbejdere i driften gør hver dag en stor forskel, også ved at have kontakten til de socialt udsatte blandt beboerne.

- Vi oplever tit, at kommunen gør brug af vores ansatte, som har førstehåndskontakten med de sårbare beboere. Beboerne knytter sig til driftspersonalet og bruger dem som talerør. Det kan ofte være svært at komme ind til en handicappet eller en sårbar beboer, som ikke ønsker noget fra omverdenen. Der bruger vi driften til at skabe den relation og få adgang til boligen, fortalte Allan S. Olsson.

Fællesskaber har økonomisk værdi

Den almene sektor er pålagt effektiviseringskrav for 1,5 milliarder kroner samlet set for hele branchen frem til 2026. Branchen skal desuden opnå energibesparelser for 300 millioner kroner. Men effektivisering behøver ikke at stå i modsætning til det sociale.

- Man skal passe på med at sætte det op imod hinanden. Det er ikke enten eller. Når vi effektiviserer, er det på områder, hvor det ikke går ud over fællesskabet eller det sociale element. Og når vi taler om økonomi, har de fællesskaber og aktiviteter, vi har, en stor værdi, også økonomisk i afdelingerne og organisationen. Fællesskaber kan også være en form for effektivisering, sagde Solveig Råberg Tingey.

Velfærdssystemet er presset

Flere i panelet understregede, at velfærdsopgaven ikke ligger hos boligselskaberne, men virkeligheden er, at også kommunerne er pressede.

- Velfærdssystemet er presset og bliver det fremadrettet. Vi er ikke den aktør, der skal tage det fra kommunerne, men vi har været med til at udvikle velfærden, for vi når de beboere, der har brug for omsorg og hjælp. Vi arbejder ud fra en platform med det boligsociale element. Det er en investering i en indsats, der har en gevinst for boligselskabet og for samfundet, sagde Solveig Råberg Tingey.

Panelet bestod af:
 

• Bente Nielsen, formand for Ældre Sagen i Silkeborg og bestyrelsesmedlem/formand i Silkeborg Boligselskab
• Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL
• Stephan C. Krabsen, partner i kooperativet Fællesskab
• Allan S. Olsson, ejendomsleder i Sorgenfrivang I og II Lyngby alm. Boligselskab
• Muhammed Bektas, bestyrelsesmedlem i Værløse alm. Boligselskab

Paneldebatten slog fast, at den sociale indsats fra ejendomskontoret har en stor værdi.

Direktør for udvikling og strategiske samarbejder Carina Seifert styrede debatten.