På kamel i Bredalsparken: Det er bare vildt sjovt!
Tekst: Kenneth Wöhlisfelt. Foto: Thomas Brolyng Steen
- Jeg har glædet mig til det her i et helt år!
Merle Chandnok, på seks år, hopper op mod solen på den store trampolin.
- Det er bare SÅ sjovt, hviner hun.
Og Merle var bestemt ikke den eneste, der havde en fantastisk dag lørdag den 17. august, hvor Bredalsparken markerede sit 75-års jubilæum. 700 havde købt billet til festen: 400 voksne og 300 børn. Og vi tør godt skrive, at alle havde en dejlig dag i sensommersolen på de grønne plæner i Hvidovre.
Dagen bød på svævebane, minitog, klatretårn, kamelridning, popcorn, musik, konkurrencer og 100 andre ting, der fik børn og voksne til at glemme alt om deres tablets og mobiltelefoner.
Jubilæet var i år slået sammen med den årlige Høpsi Vøpsi-fest for afdelingens børn, en tradition, der er mere end 30 år gammel.
- Dengang var det et slags mini-dyrskue, hvor børnene kunne komme ned med deres kæledyr. Ja, det har jo udviklet sig lidt siden, fortæller Connie Weis, der er primus motor i dagens arrangement. Hun står i kaffeteltet, hvor køen er lang. Herfra er der udsigt til hele pladsen, der mest af alt ligner en kæmpe tivolipark fyldt med børn og voksne, der går rundt med de største smil.
Lejlighed til 149 kroner
En af dem, der flyttede ind i Bredalsparken, da den stod færdig, bor her stadig. Det er Gunhild Kaspersen, på 97 år – og hun er naturligvis også med til festen.
- Min mand og jeg måtte skynde os at blive gift, inden vi flyttede ind. Det var nemlig et krav dengang. Vi fik en fin lejlighed til 149 kroner om måneden. Det er jo steget lidt siden, smiler Gunhild.
- Vi har det bedste naboskab, man kan forestille sig herude. Jeg mistede desværre min mand for ti år siden, men heldigvis er Henrik min nabo (Henrik Berg er formand for selskabet og afdelingsbestyrelsen og er også formand for DAB, red.) og han siger, at jeg bare kan ringe på, hvis jeg skal have hjælp. Det er bare så dejligt og trygt. Vi har altid haft et godt naboskab herude, smiler Gunhild, der fortsat tager turen ned fra 2. sal for at tage til Rødovre Centrum for at købe ind.
- Jeg kunne slet ikke forestille mig at bo andre steder. Jeg kender jo de fleste herude – og så har jeg en skøn lejlighed, slutter hun.
Penge til Høpsi-Vøpsi-kassen
I teltet, midt på pladsen, griber Henrik Berg mikrofonen for at byde velkommen til dagens store fest.
-I dag fejrer vi vores hjem og vores bolig. En af de vigtigste platforme, vi har. Bredalsparken er anerkendt for at være en af landets fineste bebyggelser. Der kommer fortsat arkitektstuderende til for at se, hvor fint her er. Vi bor godt sammen, og vi har et fantastisk godt personale, der hjælper os i hverdagen. Vi skal sige tak til dem – og vi skal sige tillykke til hinanden. Jeg håber, I får en dejlig dag.
Bredalsparken fik også en check fra DAB på 10.000 kroner. Henrik Berg lovede, at pengene kom ned i Høpsi Vøpsi-kassen, så der også blev fest til næste år.
Ved bordene foran teltet sidder Poul-Erik Malling og Kurt Larsen; de hører egentlig ikke til Bredalsparken, men til Grenhusene, der ligger ved siden af – og som også er en del af Hvidovre almennyttige Boligselskab sammen med Bredalsparken.
- Vi har taget børnebørnene med i år. Det er hyggeligt med de her fællesaktiviteter, smiler Poul-Erik og sender Kurt afsted efter fadøl.
- Vi skal lige have en snak om det hele her i solen, siger Kurt og forsvinder hen mod baren.
Forvandlinger i teltet
I teltet med ansigtsmaling er der stor latter. Her bliver de helt små transformeret til deres yndlingsdyr på et par minutter. For nogle er det dog rigtig svært at sidde stille, fordi de griner, når de ser sig selv i spejlet.
Uden for teltet møder vi familien Broch.
- Som familie har vi boet ni år her i Bredalsparken. Men jeg har også boet her som barn. Dem, jeg legede med, er også blevet voksne og har fået børn. Vi er meget sociale. Vi griller sammen og drikker vin, når børnene leger. Vi er meget glade for at bo her, siger Christina Broch, der er tredje generation af familien i Bredalsparken.
Ved den flotte kamel er der lang kø. Amelija Busniauskaite, på 13 år, er lige blevet færdig med en rundtur.
- Det er bare vildt sjovt. Jeg synes ikke, det er svært at ride kamel, siger hun, men indrømmer også, at hun har prøvet det før.