Mistelten er en julebebuder
Tekst og illustration: Olga Rakitchenkova
Foto: Marianne Alsing
Misteltens botaniske navn er Viscum album. Viscum betyder lim, og det giver god mening, for de modne bær på planterne er meget klæbrige indeni. Fugle, som silkehaler og drosler, spiser bærrene, og frøene går upåvirket igennem deres tarmsystem. Og når fuglenes klatter klistrer fast til et træs grene, får frøet en chance for at blive til en ny plante.
Mistelten – en halvsnylter
Mistelten er i virkeligheden lidt af en gyser-plante. Når frøet spirer, bliver det forvandlet til en slags parasit: en halvsnylter, som lever både af solenergi, men også af vand og næring fra sin værtsplante.
Selv om det udefra ser ud som en lille plante, er den største del gemt under barken, hvor den vokser ind i sin værtsplantes system. Mistelten svækker sin vært, dog sjældent med dødelig udgang.
Sjælden i naturen
I Danmark er vi ret glade for den lille ”kysseparasit”. Det skyldes nok både den symbolske værdi ved juletid, men også at den er en sjældenhed i naturen. Den kræver en del varme og er på sin nordligste grænse her.
I Rødovre er der mistelten i mange træer, og her er det netop fuglene, som har været på spil. Det gælder for eksempel i Islevtoften og Carlsro. Her er der virkelig gang i misteltenene.
De fleste har nok set snylteren på æbletræer, men den kan også vokse på andre træer, blot den får sol og næring nok.
Tips og tricks:
Sådan smitter du træet med mistelten i april-maj:
- Find et godt værtstræ, som ikke skygger for meget, for eksempel et æbletræ, tjørn, røn, poppel, bærmispel eller skovfyr
- Tag friske bær og klem den sammen
- Smør den klistrede masse sammen med frøet på en ung gren (cirka 1-2 centimeter tyk). Grenens bark skal være tør ellers falder frøet af
- Prøv med mange frø - så er der større chance
- Vent og se om der sker noget
- Efter kun 8-10 år bliver mistelten stor nok til, at en gren kan klippes af til jul
- Hvis du nu ikke har tålmodighed nok, så kan mistelten købes podet på træer på en planteskole.