Madfællesskab giver mening
Tekst og foto: Julie Grothen
Da Marianne Lund og Pia Bersano fra seniorbofællesskabet Ydungård deltog i DAB’s Fællesskabsdag 2023, fik de en god idé med hjem. De er begge meget engagerede i fællesskaberne i deres boligafdeling, og på fællesskabsdagen deltog de begge i en workshop, hvor projektleder Nina Bundgaard Holck fra FødevareBanken fortalte.
- Allerede da vi gik ud af lokalet, vidste vi, at det var noget for os, siger Pia Bersano. - I forvejen var vi begge to meget interesserede i madspild og klima, fortæller Marianne Lund.
Derfor har FødevareBankens frivillige chauffør hver onsdag siden marts haft Ydungård på sin liste over afleverings steder. Med i bilen har han friske over skudsvarer, som fødevarevirksomheder og -producenter ikke kan sælge videre til butikkerne. Det kan være, fordi de er tæt på sidste holdbarhedsdato, der er fejl på etiketten, der er overproduktion, eller det er en sæsonvare. Det er aldrig mad, der har overskredet datomærkningen.
Fælles morgenmad
Seniorbofællesskabet bruger maden til en fælles morgenmad hver torsdag, for de beboere der vil være med. De otte frivillige i Ydungård har fordelt ugerne imellem sig, så der altid er mindst to, som står for at modtage varer om onsdagen, og torsdag morgen fra klokken 8 gør de maden klar. En af de andre beboere, som spiller bridge torsdag formiddag og derfor ikke kan nå at være med til morgenmaden, får lov til at sidde og drikke kaffe i køkkenet allerede 8.15. Resten møder op til hygge og morgen mad klokken 9.
- Der kommer mellem 12 og 24 deltagere, og så sidder vi en times tid. Bag efter er der altid fyldt med mennesker, der har lyst til at rydde op, fortæller Pia Bersano.
Det sker, at FødevareBanken har varer med, som de frivillige i Ydungård ikke kan servere til morgenmad. Men så kom mer varer som kød og fløde i fryseren for at blive brugt, når der er fællesspisning om aftenen i seniorbofællesskabet.
- Men vi har også modtaget ting som rengøringsmiddel, bodyshampoo og tandbørster – det bliver til præmier, når vi har banko. Vi bruger det hele til fælles skabet, fortæller Marianne Lund.
FødevareBanken har i øjeblikket et projekt om at udvikle og understøtte madfællesskaber og fællesspisning i 45 almene boligområder. Projektleder Nina Bundgaard Holck fra FødevareBanken roser de frivillige kræfter i Ydungård.
- I Ydungård er de enormt motiverede og vil rigtig gerne det med fællesspis ning. Sådan en fælles morgenmad en gang om ugen kan betyde meget for den enkelte og for fællesskabet, fortæller Nina Bundgaard Holck.
Der er varer nok
FødevareBanken er en uafhængig organisation, hvis udgangspunkt er at bekæmpe madspild og støtte sociale organisationer og almennyttige boligområder med madvarer.
- Vi har et stærkt ben ind i det sociale, og inden dette projekt var herberger og krisecentre de typiske modtagere af varer. Jeg ved, at Ydungård, har været bekymrede for, om de tager mad fra nogen, der har mere behov, men sådan er det ikke, der er varer nok, fortæller Nina Bundgaard Holck, som tilføjer:
- Der kan også være en stor sårbarhed i at bo alene og blive ældre. Man kan have en fin økonomi, men føle sig ensom og sidde alene derhjemme hver aften, også selvom man bor i et bofællesskab. Vi synes jo, at det har en stor værdi, at vi kan mødes og lære hinanden at kende over mad. Det er noget, vi alle har til fælles. Det giver rigtig meget til fællesskabet.
FødevareBankens projekt i almene boligområder slutter i år, men boligafdelinger kan stadig indgå aftale med FødevareBanken, hvis det logistisk passer med de ruter, som de frivillige chauffører kører. Så får man to gratis prøvegange, og herefter kan boligafde lingen få en ugentlig levering i et halvt år for 6.000 kroner.