Kæmpe varmepumpe har erstattet gasfyr i Brandskildeparken

Tekst: Johnny Gudmand | Foto: Johnny Gudmand og privat

Siden januar har en kæmpe varmepumpe sørget for varme i 98 rækkehuse, på ejendomskontoret og i beboernes selskabslokale. Varmepumpen er 10,2 meter lang og 2,5 meter høj. Den er med sin størrelse i stand til at levere 1 megawatt, det samme som 1000 kilowatt. Til sammenligning leverer varmepumpen 100 gange så meget energi som et typisk fyr i en villa.

Når Lars Gissel, energichef i DAB, ser på data for de første ni måneder, taler tallene sit eget tydelige sprog i forhold til sidste år, hvor beboerne opvarmede med en backup-gaskedel – den vender vi tilbage til.

- Det er altid behæftet med en vis usikkerhed, men hvis vi ser på den faktiske besparelse de første ni måneder og fremskriver den, kommer beboerne i 2024 til at bruge for omkring 560.000 kroner til varmepumpens strøm. Tilsvarende ville gasfyret have brugt for 995.000 kroner. Altså en forventet besparelse på 435.000 kroner i det første driftsår. Forventningen er at strømmen snart er helt CO2-neutral, og med den forudsætning, har udskiftningen af gasfyret sparet miljøet for en årlig CO2- udledning på 204.000 kilo, svarende til en biltur 43 gange rundt om jorden hvert år, forklarer energichefen.

Revnede kedler

Behovet for en ny varmekilde opstod tilbage i 2022, hvor afdelingen havde et centralanlæg, der blev forsynet via to store gasfyr. Begge kedler revnede, lige som energikrisen brød ud, og som løsning satte man et oliefyr til, som kørte fra april til oktober 2022.

- Det var umiddelbart en dyr løsning, men det var på samme tid, at gaspriserne eksploderede, så det var ikke så meget dyrere end alternativet, og beboerne skulle jo have varme. Fyret kørte i omkring syv måneder. Energi i DAB lavede et varmepumpeprojekt, som blev godkendt på afdelingsmødet i 2022, og herefter stødte vi på en del udfordringer. Der var ikke nok strøm i området til pumpen, fordi en transformatorstation skulle udvides først, og så blev vi nødt til at sænke pumpen og lave et fundament på grund af regler for støj ved skel. Da projektet trak ud, blev der opsat et gasfyr, som også kan fungere som supplerende varmekilde, hvis der kommer spidsbelastning, hvor luft-til-vand anlægget ikke kan levere eller skal serviceres. Det har slet ikke været i brug i år, forklarer Lars Gissel.

Fordi udfordringer gjorde projektet dyrere end planlagt, kom det på et nyt afdelingsmøde i 2023. Her stemte beboerne projektet igennem endnu engang.

- Når man ser på tallene for den første tid med varmepumpen, så er tilbagebetalingstiden omkring 10 år, og det er positivt. Samtidig er der en klar klimagevinst, og uanset hvad skulle afdelingen væk fra gas på grund af lovgivning, og der var ikke udsigt til fjernvarme, da beslutningen blev truffet. Projektet her er et oplagt eksempel på, hvad man kan gøre for at indfri Danmarks, EU’s og DAB’s ambitioner om at komme væk fra gas, siger Lars Gissel.

I den daglige drift har vi talt med beboerne om projektet. Der var en stor skepsis i begyndelsen og nogle misforståelser, så vi har beroliget beboerne og afklaret misforståelserne. Mads Nørregaard.

Varmepumpen er 10,2 meter lang 1,6 meter bred og 2,5 meter høj.

Driftens rolle

Ejendomskontoret i Brandskildeparken, der tæller mester Mads Nørregaard og mesterassistent Martin Schouw Andersen, har været en stor og vigtig del af projektet.

- I begyndelsen har der været arbejde med at prøve at finde de data, som Lars skulle bruge for at kunne foretage beregninger. Det var for eksempel vores forbrug af gas. Så har der været alt det her med, at der skulle ekstra strøm ind, det har også givet arbejde. Meget af arbejdet har kørt som et projekt, hvor jeg har været på sidelinjen og suppleret. Jeg har også talt med rådgiveren og forklaret, hvordan det gamle system virkede, forklarer Mads Nørregaard.

Ejendomsmesteren har også haft en stor koordinerende rolle i projektet, der som beskrevet tidligere tog længere tid end forventet.

 - Jeg har stået for koordinering mellem rådgiver og den udførende entreprenør. Der har også været sådan noget som at få bestilt et vandbehandlingsanlæg via en vvs’er, så det var klar, når vi skulle bruge det. På grund af mangelfulde oplysninger i LER fik vi også overgravet en vandledning, så der skulle jeg have fat i vandværket for at få lukket for vandet – og en vvs’er. Derudover har vi stået for forskellige informationer til beboerne, siger Mads Nørregaard.

Skepsis er forsvundet

I den indledende fase af projektet var der en del skepsis blandt beboerne, og den har ejendomsmesteren været med til at ændre.

- I den daglige drift har vi talt med beboerne om projektet. Der var en stor skepsis i begyndelsen og nogle misforståelser, så vi har beroliget beboerne og afklaret misforståelserne. Jeg tror, den daglige snak har været vigtig. Jeg var jo lidt spændt, da pumpen skulle sættes i gang, for indtil da var projektet en hård fødsel, men efter den er kommet i drift, har ingen beboere oplevet problemer. Alt har kørt, som det skulle, og kritikken er forstummet. Varmeregningen skulle også gerne skabe glade mundvige, siger Mads Nørregaard.

Også hos kasserer i afdelingen og næstformand i Boligselskabet Stevns Lisbeth Hansen er oplevelsen af den nye varmekilde fin:

- Jeg synes, at den nye varmepumpe kører perfekt, og som Mads udtaler, så er der også kommet ro på blandt beboerne. Og det ser så fint ud med regnskabet for nu, med alt det vi har sparet.

Varmepumpen, før de støjdæmpende hegn blev etableret.

Der er to buffertanke på 1.500 liter, der holder vand varmt. Det kolde returvand fra systemet bliver blandet med det, og det sparer energi, i forhold til hvis returvandet skulle opvarmes af varmepumpen.