Historien om Henriksgården – en hård proces, et flot slutprodukt
Ejendomsmester Ulf Thorlak, afdelingsformand Lis Heinkov (midt for) og projektleder i DAB Nanna Marie Aae Christensen har lagt mange kræfter i processen med helhedsplanen.
Helhedsplaner er ofte et nødvendigt onde, der kan sikre, at en slidt boligafdeling bliver tidssvarende og fremtidssikret, så nuværende og kommende beboere har et godt sted at bo. I Henriksgården, Hovedstadens alm. Boligselskab, var der 312 ja-stemmer og kun fire nej-stemmer, da beboerne i 2018 tog stilling til en helhedsplan til 520 millioner kroner. En plan, der havde været undervejs siden 2014. Arbejderne begyndte i 2021, og det har langt fra været en dans på roser siden – hverken for beboerne eller medarbejderne. Her er historien om helhedsplanen i Henriksgården, fortalt af afdelingsformanden, selskabsformanden, ejendomsmesteren og projektlederen.
- Det har været en hård proces med rigtig mange vanskeligheder undervejs. Men når vi kigger på slutproduktet, så er det blevet rigtig godt, siger projektleder Nanna Marie Aae Christensen, der overtog sagen i 2019.
- Det har været en langvarig proces, i forhold til hvad beboerne var blevet lovet, siger afdelingsmand Lis Heinkov, der blev formand og kom med i byggeudvalget i 2022.
- Det har været et koloenormt stort pres. Lige så meget som beboerne har været presset, lige så meget har vi også været presset i driften. Vi har været meget hårdt ramt, det er der slet ingen tvivl om, siger ejendomsmester Ulf Thorlak, der har været med i byggeudvalget siden begyndelsen.
- Henriksgården var væsentligt nedslidt, da helhedsplanen startede, så en stor renovering var nødvendig. Men der er ingen tvivl om, at det for beboere og driften har været en hård tid. Nu er vi halvvejs, og der er meget, som glider noget bedre end i starten – heldigvis, siger Birgitte S. Kortegaard, formand for Hovedstadens alm. Boligselskab og medlem af byggeudvalget.
Trods regnvejret er det tydeligt, at udearealerne i Henriksgården er indbydende.
Sådan så bygningerne i boligafdelingen ud før renoveringen.
Flot resultat
De er alle enige om, at selvom processen har været vanskelig, så bliver resultatet rigtig godt. Det kan man se på de af de syv blokke, der er klar nu.
- Jeg synes jo, at det ydre miljø er værd at fremhæve. Alle folk siger, at området med haverne og bygningerne er blevet så flotte. Beboerne har fået nye badeværelser, og de alle har fået altaner eller terrasser, siger Ulf Thorlak.
- Jeg er enig i, at facaderne er noget af det vigtigste. Området ser pænt og indbydende ud nu, det gjorde det ikke før. Vi skal heller ikke glemme, at husene er blevet isoleret. Husene er blevet mere tætte, og indeklimaet er forbedret. Det er for mig den største forandring, siger Lis Heinkov.
- Hele bomiljøet i Henriksgården er ændret, og nu er det en boligafdeling, hvor man har lyst til at være. Før var her problemer med skimmelsvamp og generelt dårligt indeklima, og det er vi kommet til livs, siger Nanna Marie Aae Christensen.
- Henriksgården vil fremadrettet være et eksempelprojekt med sine solceller, ladestandere og øvrig energioptimering. At arkitekturen også har fået et kæmpeløft, sammen med udearealerne, er der ingen tvivl om, siger selskabsformanden.
I front ses en færdigrenoveret blok, og bagved ses de blokke, der endnu arbejdes på.
Facaderne er nu lyse og lækre.
Manglende genhusning
I Henriksgården var udgangspunktet, at beboerne ikke skulle genhuses, mens arbejdet stod på. Beboerne i blok 1 boede hjemme, mens der blev arbejdet. Det viste sig, ifølge de fire, at være den forkerte beslutning.
- Vi boede i det i starten. I alt hvad der skulle ske. Selvom de savede facaderne ud, boede vi i det. Støv, skidt, møg og larm har folk boet i. Der har været ekstremt meget larm. Nogle af beboerne blev flyttet ad hoc, fordi de ikke kunne tåle at bo her. At få beboerne genhuset er den rigtige løsning. Ingen tvivl om det. Folk kunne ikke slappe af i deres eget hjem. Hvis jeg skulle se tilbage, så ville jeg sige, at blok 1 også skulle have været genhuset. Det skulle ikke have været et valg at blive boende. Vi skulle have tømt den bygning, siger afdelingsformanden.
- Tanken fra start var, at beboerne skulle blive boende, men vi indså, at det ikke var holdbart og så på, hvordan vi kunne løse det. I efteråret 2022 blev det besluttet af selskabet, at beboerne skulle genhuses fra 1. marts 2023. Det nåede ikke at hjælpe beboerne i blok 1, men blok 2 og frem blev genhuset, siger projektlederen.
- Problematikken var også, at vi troede, at det ville vare tre måneder yderligere, og så gik der bare et år, tilføjer Ulf Thorlak.
- Noget af det vi i selskabet har lært af Henriksgården er at stille krav om genhusning ved større renoveringer – det er simpelthen for hårdt at bo på en byggeplads, siger Birgitte S. Kortegaard.
En presset drift
Som ejendomsmesteren fortalte indledningsvis, har helhedsplanen presset driften. Ulf Thorlak var delvist frikøbt til at være beboerkoordinator, men især arbejdet på blok 1 med de ikke-genhusede beboere gav kvaler.
- Det har kostet mange ressourcer for os, at beboerne blev boende, for det var hårdt for dem, og de kom til os. Vi har været overloadet. Når du havde gået i terrænerne, havde du 15 sager med ind i hovedet. Vi kunne slet ikke følge med. Driften har brug for ekstra ressourcer, for der opstår ting ad hoc i en byggesag, siger Ulf Thorlak.
Selskabet kunne se behovet for at få ændret på situationen i Henriksgården, og derfor blev der ansat en beboerkoordinator for at afhjælpe driften.
- Beboerkoordinatoren varetager de to helhedsplaner, der er i gang, her og i Frydenspark. Planen er, at hun også skal være tilknyttet Murergården og Kirsebærhaven. Det var lidt utopisk fra start af at tænke, at Ulf håndterede byggesagen, og at de andre medarbejdere håndterede driften. Når du har en byggesag, er hele kontoret involveret, siger Nanna Marie Aae Christensen
De fire er enige om, at kommunikation er afgørende i en byggesag, og nu bliver der sendt nyhedsbreve ud til beboerne hver måned.
- Når man har en byggesag med så store forsinkelser som Henriksgården, så er læren måske i virkeligheden også, at selvom vi ikke har noget at fortælle, så skal vi fortælle det alligevel. Vi skal fortælle, vi stadigvæk står stille og arbejder på det, siger projektlederen.
Henriksgården anno 2026
Henriksgården er efter den reviderede tidsplan færdigrenoveret i juli 2026, den oprindelige plan lød på udgangen af 2023. Men hvad har prøvelserne ført med sig?
- Henriksgården har altid haft et rigtig godt sammenhold. Qua de udfordringer, der har været under byggesagen, er det faktisk blevet endnu stærkere. Vi har med udeområderne også lagt op til, at beboerne kan få fede arealer at mødes på. Vi kan som almen boligafdeling skabe nogle områder, man ikke har andre steder, siger Ulf Thorlak.
- Der er sket en stor flytning mellem boliger i afdelingen under byggesagen, så flere beboere er begyndt at komme hinanden mere ved på tværs. De har lært nogle andre at kende, og det er meget tydeligt. Det er godt for fællesskabet, siger Lis Heinkov.
Når renoveringen af Henriksgården efter planen er afsluttet i juli 2026, vil der ligge 312 solceller på hver af de syv blokke, og der bliver opsat 48 ladestandere og batterier til at lagre strøm på. Status i Henriksgården er lige nu, at blok 1, 2 og 3 er færdigrenoveret, og beboerne er tilbageflyttet. Beboerne i blok 4 flyttede hjem i november, og blok 5 kommer retur til marts. Henriksgården får under renoveringen etableret 64 tilgængelighedsboliger, så også i det lys bliver afdelingen fremtidssikret.
Udearealerne i Henriksgården har fået en stor opgradering i forbindelse med helhedsplanen. Her ses et lille legeområde mellem blokkene.