Henriksgården fremtidssikrer med grøn renovering

Alle boliger får et løft med helhedsplanen. Illustrationen her viser, hvordan det kan komme til at se ud.

Tekst: Julie Grothen Illustrationer: AI Arkitekter og Ingeniører

I Henriksgården, Hovedstadens almennyttige Boligselskab, er en grøn renovering til en samlet anskaffelsessum på 485 millioner kroner sat i gang. Helhedsplanen, der forventes gennemført i efteråret 2023 og er støttet med 329 millioner kroner fra Landsbyggefonden, kommer til at løfte hele området.

 - Formålet er todelt. Det ene er at passe godt på bygningerne og føre dem op til den standard, vi forventer af en bolig i dag. Og så handler det om en fremtidssikring, som er båret af en grøn dagsorden, og hvor vi har været så heldige at få støttemidler til tiltag, der ligger ud over, hvad man normalt har mulighed for, forklarer selskabsformand Birgitte S. Kortegaard, som står i spidsen for byggeudvalget.

Grønne områder

Også de grønne områder er en del af helhedsplanen. Henriksgården er et stort boligområde med en ensartet karakter. Nu får boligafdelingen mere variation.

- For mig som formand for organisationsbestyrelsen er det magtpåliggende, at det er omgivelser, der fremmer de uformelle møder på kryds og tværs. Beboerne og rådgiverne har fået gode detaljer ind, som vil fremme mødet og dermed kendskabet til hinanden. Der kommer nogle helt andre muligheder for at dyrke fællesskabet, så det ikke bare er almene boliger, men et alment fællesskab, lyder det fra Birgitte S. Kortegaard.

Afdelingsbestyrelse har gjort meget

Hun understreger, at helhedsplanen er et kolossalt projekt, og derfor er afdelingsbestyrelsens indsats også ekstra vigtig.

- Der er ingen tvivl om, at afdelingsbestyrelsen har gjort et kæmpe arbejde for at få det forankret i beboerdemokratiet. Det har været en essentiel del af processen, siger Birgitte S. Kortegaard, som understreger, at også ejendomsfunktionærerne med deres viden og gode relationer til beboerne er afgørende.

Beboerne har på flere møder været med til at diskutere og få indflydelse på det endelige projekt. Corona har dog gjort det sværere, fortæller afdelingsformand Per Jørgensen:

- Vi har ikke haft så meget fysisk kontakt med beboerne siden marts 2020, men der kommer jævnligt et nyhedsbrev, så folk bliver orienteret.

Berører mange mennesker

Der er dele af projektet, ikke mindst det byggetekniske, som er svære at formidle.

- Og noget er endnu ukendt. Det gælder for eksempel elbilerne, som repræsenterer en ny måde at transportere sig på og måske i et nyt fællesskab. Det er også helt forståeligt, hvis nogle har svært ved at overskue en genhusning. Jeg synes, beboerne og afdelingsbestyrelsen har været seje, siger Birgitte S. Kortegaard.

Per Jørgensen fortæller, at enkelte beboere har valgt at flytte på grund af helhedsplanen.

- Det kommer til at støje over lang tid. Nogle af de ældre beboere har valgt at flytte, og nogle er rykket på plejehjem, siger Per Jørgensen.

Afdelingsformanden har selv boet i Henriksgården siden 1968, og han er spændt på at følge med i processen.

- For beboerne betyder det, at vi får nogle bedre bygninger, og det kommer til at betyde en huslejestigning. Vi må tage det, som det kommer, men det er jo spændende for alle, uanset om de har boet her længe eller kort. Det kommer til at berøre mange mennesker.

Fakta om helhedsplanen

Energirenovering Facaderne efterisoleres, der opføres ny skalmur og nye vinduer, hvilket betyder varmere bygninger og besparelser på varmeregning. Nye badeværelser med nye vandrør og faldstammer samt individuelle vandmålere, hvilket typisk giver en besparelse på omkring 20 procent på vandforbruget. Desuden nyt balanceret ventilationsanlæg som forebygger mod skimmel og lignende problemer.

Solcelleanlæg Solceller bliver monteret på stort set hele tagfladen af boligafdelingens syv blokke, et areal på 5.300 kvadratmeter. Anlægget kommer til at levere 890.000 kWh årligt, hvilket svarer til cirka 54 procent af det samlede el-forbrug i Henriksgården. Energien fra solcellerne bliver lagret i batterilagre på terræn. Strømmen kan beboerne få gavn af i deres egne stikkontakter. Batterierne kommer desuden til at forsyne ladestandere til elbiler.

Grønne områder Nye tilgængelighedsboliger etableres i stueplan med adgang fra havesiden med hævet terræn og forhaver. Tagvandet bliver via en grøft langs forhavernes sti ledt ud på det skrånende grønne areal mellem blokkene. De grønne områder har været genstand for workshopforløb med beboerne. Haverne mellem blokkene skal udformes med blandt andet engarealer, der giver gode betingelser for bier og andre insekter. Samtidig bevares så mange som muligt af de eksisterende træer, der giver haverummene karakter og er en del af områdets historie.