Hekse og uhygge i Tinggården for en aften
Tekst: Julie Grothen Fotos: Julie Grothen og privat
Der var flagermus, spøgelser og uhygge i luften i Tinggården den 31. oktober. For engagerede beboere havde sørget for at pynte op og invitere alle afdelingens børn til halloween på et af torvene i boligafdelingen.
- Vi er tre bedstemødre, der ville lave en fest for Tinggårdens børn. Det er så hyggeligt, når børnene kommer udklædte, synger og tigger om slik. Afdelingsbestyrelsen var med på ideen og gav penge til projektet, fortæller en af initiativtagerne Helle Rindbæk Larsen.
I den uhyggelige anledning stillede hun op som selveste døden, mens hendes medarrangører var iklædt spidse heksehatte og sorte gevandter.
Flere beboere har taget halloween til sig, og pyntet op med græskar og lys. Traditionen er, at hvis der står et græskar uden for døren, må man banke på og tigge slik.
Klik på billedet herunder, for at se hele billedgalleriet.