Har du problemer med at betale husleje på grund af krisen?
Kære beboer
Vi står midt i en sundhedsmæssig og økonomisk krise på grund af corona-virus.
Er du ansat i en privat virksomhed og sendt hjem midlertidigt eller i forbindelse med en fyringsrunde? Eller er du selvstændig erhvervsdrivende i en branche, der oplever en væsentlig indtægtsnedgang? Så er denne nyhed til dig.
De boligselskaber, DAB administrerer, vil gerne lægge et sikkerhedsnet ud under beboere, der rammes af krisen.
Kontakt os
Derfor bør du rette henvendelse til medarbejderne i vores servicecenter, hvis du er ramt direkte på din private økonomi, og du kan se, at det kommer til at knibe med at finde en mere varig løsning, før næste husleje skal betales.
Vores medarbejdere kan kontaktes på tlf. 77 32 00 00, tast 1 for Servicecenteret, eller kontakt os på mail servicecenter@dabbolig.dk.