Har du Danmarks dejligste hjem? – så tilmeld dig nu!
Nu går jagten ind på at finde “Danmarks dejligste hjem”. Og du har som almen beboer mulighed for at tilmelde dig tv-programmet, som bliver sendt i efteråret.
Formålet er gennem syv programmer at finde lige præcis “Det dejligste hjem” – ikke det med flest kvadratmeter, med de dyreste møbler eller med den fornemmeste indretning. Nej, jagten drejer sig om at finde det sted, hvor det er dejligst at bo. Og så betyder det jo en masse, om du har hjælpsomme naboer, et godt klubliv, fællesspisning, om børnene har legekammerater og meget mere.
Det er BL og tv-stationen dk4, som er gået sammen om et alternativt boligprogram, og leder efter dig, som bor i en almen bolig. Værter på programmerne bliver Anne Vibeke Isaksen, kendt af mange for rejse- og campingprogrammer, og Mik Schack, som i en årrække i samarbejde med Beboerbladet og dk4 har produceret flere madprogrammer fra forskellige steder i almene boligområder. De to første programmer omhandler udvælgelse blandt de (forhåbentlig) mange deltagere, som har tilmeldt sig.
Har du lyst til at deltage, så læs mere om konkurrencen og hvordan du tilmelder dig her