For Flemming har Grønnegade altid været hjem

Tekst og foto: Julie Grothen

Da Flemming Søgaard voksede op i Grønnegade, var der altid nogen at lege og lave ballade med for ham og hans tre ældre brødre. Ovre på hjørnet lå en stor, tom villagrund, hvor de kunne bygge huler. Og bag grønthandlerens lille butik på hjørnet kunne de forsyne sig med den frugt, som grønthandleren havde kasseret.

- Vi kunne sagtens gnave os udenom det rådne. Der manglede aldrig nogen at lege med. Jeg tror, her boede to millioner børn. Den ene nabo havde seks, og den anden havde otte børn. Vi var sgu en lille familie, fortæller Flemming Søgaard. Når det var nytårsaften, byggede Grønnegades unger barrikader af juletræer ude på vejen, så ingen kunne komme forbi. Og mange af træerne blev brugt til sværd, når alt det grønne var faldet af, husker Flemming Søgaard.

Tre om huslejen

Han sidder i det, som var finstuen, dengang han var barn. Nu er det en hyggelig dagligstue, hvor han byder på kaffe og en småkage. Flemming Søgaard, som fyldte 70 år i sommer, bor stadig i sit barndomshjem. De andre brødre flyttede, men Flemming har hele tiden haft det fint med blive i Grønnegade.

- Da jeg blev voksen, følte jeg ingen grund til at flytte hjemmefra. På den måde var vi tre om at betale huslejen. Og da min far døde i 1983, blev jeg nødt til at bo her. Min mor kunne ikke klare sig selv, fortæller Flemming Søgaard, der er pensioneret tømrer.

Rart med lidt larm

Gennem årene er beboerne i Grønnegade skiftet ud, og ingen andre har boet her så længe som Flemming Søgaard. Han er medlem af afdelingsbestyrelsen og har gennem årene været med til at planlægge aktiviteter som sommerfester, petanqueturnering og klubben Savannah.

- Det er blevet sværere at samle folk. Men vi har tænkt os at holde julebanko med store gaver, fortæller Flemming Søgaard.

Han er glad for, at der stadig bor børn og unge i boligafdelingen, og han kan lide, når han kan høre, at naboens drenge har besøg og hygger sig i haven om sommeren.

- Det er rart nok, når det larmer lidt derude. Det er rart med noget ballade, siger Flemming Søgaard Delebil og dagligt møde Han har selv en hyggelig daglig tradition om at mødes med en anden beboer.

- Jeg har en ven, der bor overfor i en anden blok. Vi mødes hver dag klokken tre og får en øl - så er vi sikre på, at vi er i live begge to. Vi er lige gamle. Vi har også bil sammen. Det kan vi lige så godt. Det har vi haft de sidste 10 år. Vi fandt ud af, at vi lige så godt kunne være fælles om det, for vi kører ikke så meget mere, fortæller Flemming Søgaard.

Farver hele året

Det sted, hvor Flemming Søgaard tilbringer mest tid, er i hans lyse udestue. Og så i den fine have, hvor sankthansurten lyser op selv på en gråvejrsdag, og hvor der er hængt foder op til havens fugle.

- Der er farver i haven hele året. Jeg bruger et par timer herude om dagen, siger Flemming Søgaard.

Boligafdelingen i Grønnegade er opført i 1943 og er en del af Andels Bolig- og Byggeforeningen af 1932 – også kendt som B’32

- Mine bedsteforældre boede længere henne i nr. 12. Der er jeg født på anden sal i en lille toværelseslejlighed. Jeg har altid boet i Grønnegade, og jeg var nogle måneder gammel, da vi flyttede ind her, siger Flemming Søgaard.