Et bogskab i boligafdelingen skal vække læselysten
Tekst: Julie Grothen Foto: Privat
Skælskør Boligselskab har et godt samarbejde med Slagelse Bibliotekerne, og fredag den 26. august blev det udvidet med et bogskab, som er placeret foran beboerhuset på Parkvej.
- Det er et lille skab, fyldt med bøger for både børn og voksne, som man kan låne, læse og stille tilbage igen. Bøger, der kan åbne verden og give appetit på mere - både af bøger og verden, fortæller boligsocial leder Anja Nielsen.
Ved indvielsen blev snoren klippet til det nye mikrobibliotek, og lokale bibliotekarer læste højt for de fremmødte i Parkvejshuset.