Egevænge tiltrak 1000 gæster
Tekst: Mikkel Jacobsen Foto: Thomas Brolyng Steen
Folk stod bogstavelig talt i kø for at komme ind og kigge, da de nye boliger i Egevænge, Egedal blev vist frem for første gang i forbindelse med et Åbent Hus-arrangement i weekenden. Henover lørdag og søndag lagde godt og vel 1000 gæster vejen forbi.
- Pludselig løb vi tør for brochurer midt i det hele. 500 var åbenbart langt fra nok, griner Mia Schmidt, der er beboerkonsulent i DAB.
Mia og hendes kolleger fra DAB fik nok at se til, da der skulle besvares spørgsmål fra de mange interesserede gæster, der ville vide en masse om alt lige fra opvarmning af boligen til reglerne for husdyr. Gæsterne kunne tilsyneladende lide, hvad de så:
-Der var en hel del, der skrev sig på ventelisten til en bolig, så arrangementet har bestemt været en succes, siger Mia Schmidt.
De nye boliger er klar til indflytning fra den 1. juni 2016.