DAB er Danmarks femte største by
Der bor 88.000 mennesker i alle de boligafdelinger, DAB administrerer, og hvis alle boligerne var samlet ét sted, ville de udgøre Danmarks femte største by, og være placeret mellem Aalborg og Esbjerg på listen over Danmarks største byer.
DAB-byen gør en forskel i fællesskab
DAB og boligselskaberne arbejder sammen om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
DAB har udvalgt seks af verdensmålene, som boligselskaber og DAB i fællesskab fokusere på at bidrage til; Sundhed og Trivsel, Rent vand og sanitet, Bæredygtig energi, Bæredygtige byer og lokalsamfund, ansvarligt forbrug og produktion samt Partnerskaber for handling.
Mange bække små
Når 88.000 beboere vælger at stemme for bæredygtige tiltag i boligafdelingerne, som solcelleanlæg, effektiv affaldssortering eller skift til bedre isolerede vinduer på afdelingsmødet, så får det en effekt i det store billede. Hvis beboerne så også tager klimavenlige tiltag til sig i eget hjem, som at skifte til sparebruser og LED-pærer og tænke bæredygtighed, når de handler, så når vi endnu et skridt mod en mere klimavenlig DAB-by.
Mange bække små gør, som bekendt, en stor å. Og Derfor opfordrer DAB både beboere og medarbejdere til at tænke bæredygtigt, også når det handler om de små handlinger i hverdagen, som at slukke for hanen, mens man børster tænder og spare på engangsplastik som bæreposer og plastikflasker.
DAB har udgivet en digital brochure, der viser hvilke tiltag, der allerede er i gang i boligselskaberne og -afdelingerne. Læs brochuren her.