Beboerdemokratiet har fået en ny generation

"Jeg blev beboerdemokrat i 2020. En måned efter jeg flyttede ind, var der afdelingsmøde. Jeg mødte op, og jeg tror, vi var højst 10 i alt. Jeg blev suppleant. Så blev jeg formand for afdelingsbestyrelsen i 2021 og formand for selskabet i april 2022.

Det var fællesskabet og det at være med til at træffe beslutninger, der gjorde, at jeg meldte mig. Vi kan jo meget som afdelingsbestyrelse.

En af udfordringerne i begyndelsen var, at vi var flere nye i afdelingsbestyrelsen. Jeg havde lidt erfaring med bestyrelsesarbejde fra Danmarks Naturfredningsforening i Slagelse, men ingen af os vidste helt, hvad arbejdet indebar. Vi fik dog hjælp fra den tidligere formand og fra bestyrelseskonsulent Lars Frank, som har været en stor hjælp.

Når man bor almennyttigt i en lille afdeling, så må man være fælles om nogle ting. Jeg tænkte nok på det lidt som ”Huset på Christianshavn”. Men her var hverken bingo, fællesspisning eller andre aktiviteter, og jeg havde fra andre steder hørt, at de havde eksempelvis billard, dart eller hækleklub.

Noget måtte gøres, og i foråret 2022 sendte vi en beboerundersøgelse ud og spurgte beboerne, hvad de havde af interesser. Så nu får vi sat gang i nogle ting for eksempel fællesspisning.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi var flere, der deltog i beboerdemokratiet. Mange ved ikke, hvad det indebærer. Vi er med til at beslutte og komme med idéer. Der er en fordom om, at man bare drikker kaffe og spiser sandwich, men der er mange ting i gang. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. Det er ikke så tidskrævende, og det er ikke kedeligt. Og vi slutter altid af med aftensmad og hygge."

Simon Ravn Petersen, 27 år, afdelingsformand i Solgården, formand for Slagelse alm. Boligselskab.

Michele Møller Amundsen, 31 år, afdelingsformand i Spindekrogen, næstformand i Herlev alm. Boligselskab.

"Jeg blev beboerdemokrat, da jeg flyttede til Spindekrogen for ni år siden. Der var kampvalg, for det var en nybygget afdeling, og alle ville være med. Jeg blev suppleant, og efter et par år blev jeg afdelingsbestyrelsesmedlem. De seneste fire-fem år har jeg været formand. Jeg har siddet i byrådet gennem ni år siden og blev udpeget til selskabsbestyrelsen i Herlev alm. Boligselskab som kommunens repræsentant.

Det er spændende at være beboerdemokrat. Jeg synes, at hvis man gerne vil have noget at sige og have indflydelse, så skal man også bidrage. Gennem mine år i byrådet har jeg lært, hvordan en kommune fungerer, og som beboerdemokrat har jeg lært en boligafdeling og et selskab at kende. Der er jo meget forskellige udfordringer med ældre og nye afdelinger, derfor er jeg også med i byggeudvalget i en anden afdeling. Jeg er nysgerrig. Nogen siger, at jeg har sådan en Pippi Langstrømpe-tilgang: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt!”.

Jeg har ekstremt stort fokus på økonomien. Huslejeniveauet både nu og i fremtiden. Rettidig omhu. Det skal være et godt og hyggeligt miljø. Det er også vigtigt, at de beslutninger vi træffer ikke generer beboerne, selvom der jo også er beslutninger, vi er nødt til at tage.

Den store udfordring for beboerdemokratiet er, at der ikke altid er nok, der har lyst til at være med. Det må gerne være tydeligt for nye, at der er plads. For eksempel kan man skrive i bestyrelsens beretning, at selvom alle modtager genvalg, vil der også blive behov for nye kræfter, og derfor kan vi for eksempel udvide suppleantkredsen. Det var i hvert fald min egen barriere, da jeg boede i en anden afdeling, at jeg ikke ville stille op, hvis jeg skulle skubbe nogen væk. Det hele virkede meget sammentømret, og man turde næste ikke melde sig.

Det er rart at vide, hvad der sker og have lidt indflydelse. Jeg forsøger at være beboernes stemme"

"Jeg blev beboerdemokrat i foråret 2018. Jeg tog med til et afdelingsmøde, for at se hvad det var, og endte i bestyrelsen. Til det efterfølgende repræsentantskabsmøde i foråret 2019 kom jeg med i selskabsbestyrelsen. Jeg blev afdelingsformand i sommeren 2022.

Jeg har altid engageret mig som frivillig, næsten alle de steder hvor jeg har været henne, i gymnasiet og på universitetet. Jeg har bare lyst til at være med. Der er en masse spændende, når man kradser i overfladen. Jo mere nysgerrig man er, jo mere finder man ud af, der er at være nysgerrig på.

De modtog mig med åbne arme. De tænkte måske, ”ham den unge mand kan sikkert et eller andet”, og det kunne jeg også, for allerede på beboermødet havde jeg vist, at jeg havde interesse for at bidrage med noget. Jeg ville ikke bare drikke kaffe.

Min primære mærkesag er bæredygtig udvikling. Vi har jo en udfordring med klimaet. Jeg er fortaler for, at vi skal gøre nogle tiltag, så vi mindsker vores klimaaftryk - til gavn for både klimaet og beboerne. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at beboerne har en fornuftig husleje og nogle gode huse at bo i, og hvis man for eksempel isolerer bedre, så skal beboerne varme mindre op, og så sparer de penge.

I gamle dage var der en vis stolthed over at bo i en boligforening, men i 2022 er mange ikke i samme grad bekendt med, at de bor i en boligforening – de bor bare i en lejlighed. Men det er jo vigtigt, for det er beboernes egen interesse, at der er beboere, som er med til at styre det. For ellers blev det styret fra en selskabsbestyrelse, der ikke ved, hvordan det er at bo i en afdeling. Jeg vil gerne være med til at bestemme, der hvor jeg bor.

Som beboerdemokrat er det bedste, ud over medbestemmelse og indflydelse, at der er en rigtig god stemning, fordi vi allesammen har et fælles projekt og et fælles mål. Det kan godt være, vi er uenige om, hvordan det skal foregå, men vi er enige om målene: sunde, billige og gode boliger. Vi er i samme båd. Så længe vi kan snakke om tingene, så finder vi ud af det. Der er også en stolthed over det vi har gang i sektoren. Det er noget, vi bygger oven på"

Mikkel Rindholt, 27 år, afdelingsformand i Afd. 1 – Grådybet, medlem af selskabsbestyrelsen i B’32. Foto: Jesper Voldgaard

Tina Hansen, 31 år, afdelingsformand i Brandskildeparken, medlem i selskabsbestyrelsen i Boligselskabet Stevns.

"Jeg er født og opvokset i Brandskildeparken. Der var en tiårs periode, hvor jeg ikke boede her, men jeg kom tilbage i 2018, hvor jeg blev medlem af bestyrelsen. Jeg blev afdelingsformand i år, da den tidligere formand gik bort.

Min mor er også medlem i bestyrelsen, og hun havde lokket lidt. Det lød egentlig meget spændende, så jeg valgte at prøve at se, om det var noget for mig – og det var det. Jeg kan godt mærke, at min mor har siddet i bestyrelsen længere end mig. Hun er god til at guide, og så har jeg fin kontakt med DAB også - hvis jeg har spørgsmål, skal jeg nok få svar.

Det er så fedt, når man har et sammenhold med hinanden i boligafdelingen. Vi har for eksempel maddage, hvor det er beboere i alle aldre, som er med. Jeg kan godt lide, at vi kommer hinanden ved, og alle kender alle. Det gør det til et rart sted at være. Det sociale er det bedste. Alle kommer hinanden ved. Det er det, jeg godt kan lide ved det.

Som afdelingsformand vil jeg gerne sørge for, at alle har det godt hernede. Vi skal sørge for, at alle bliver hørt, og at vi går videre med de ting, det er nødvendigt at gå videre med. Vi kan selvfølgelig være uenige, men som regel klarer vi konflikter ved at tale sammen. Jeg har ikke oplevet noget, hvor det går helt galt.

Udfordringen er, at jeg gerne vil kunne sørge for, at beboerne får opfyldt deres ønsker, men det skal ikke få konsekvens i form af huslejestigninger. Det vil vi gerne undgå, og især med de priser vi har nu.

Det er vigtigt, at nye bestyrelsesmedlemmer får en chance for at komme ind i beboerdemokratiet. Det er ikke noget, der bare tager en dag. Det er noget, der sker løbende, og man kan ikke læse sig til det. Man skal stå i det, før man kan blive klogere på det"