1.000 nysgerrige kiggede nærmere på nye boliger i Esbjerg
Boligafdelingen Havnegade har længe bestået af seks studieboliger, men i den seneste tid har der været markante ændringer. En stor, hvid bygning er skudt op. Og den rummer spritnye boliger. Helt præcist 49 lyse familieboliger og 103 flotte studieboliger.
Familieboligerne koster mellem 3.000 og 6.800 kroner om måneden. Studieboligerne koster cirka 4.000 kroner om måneden i husleje uden forbrug.
I weekenden var der åbent hus, så interesserede kunne se de nye boliger og nyde den imponerende udsigt over Fanø og Esbjerg Havn fra boligafdelingens fælles tagterrasse – og så kunne de skrive sig op til en bolig.
Der er elevator til alle etager, et fælles vaskeri, overdækkede parkeringspladser til cykler samt mulighed for parkering af bil. Alle boligerne har TV-bynet og fjernvarme, og der er forberedt til internetopkobling for Stofa og YouSee.
Skriv dig op i dag
Boligerne er klar til indflytning den 1. september.
Du kan allerede nu skrive dig op til boligerne. Alle over 15 år kan blive skrevet op. Det er gratis at skrive sig op til studieboligerne. Det koster 180 kroner årligt at være skrevet op til familieboligerne. Du kan skrive dig op til lige så mange DAB-administrerede boligafdelinger, som du har lyst til, for de 180 kroner om året.
Klik her, og læs folderen Nye boliger i Havnegade.
Læs mere om Havnegade, og skriv dig op på dabbolig.dk/Havnegade
Læs mere om åbent hus, og se billeder fra dagen på JyskeVestkystens hjemmeside:
Villaen skal skiftes ud med spritny lejlighed midt i byen
Håndværker-knægten var tilfreds med studielejlighederne
Massiv interesse: Det hvide hus blev rendt over ende af studerende og ældre