Fællesskab styrker den mentale sundhed
DAB’s indsats Fællesskab & frivillighed samarbejder med ABC for mental sundhed. Aktiviteter i boligafdelingerne kan nemlig være med til at styrke den mentale sundhed.
ABC for mental sundhed giver råd til, hvordan vi kan forbedre vores mentale sundhed. Der er tre konkrete råd, som alle kan følge: Gør noget aktivt, Gør noget sammen og Gør noget meningsfuldt.
- Det er ikke afgørende, hvad der føles meningsfuldt. Det afgørende er, at det er meningsfuldt for dig, fortæller Vibeke Koushede, der er leder for ABC for mental sundhed.
Ved at mødes med sine naboer til aktiviteter i boligafdelingen kan man sammen gøre noget aktivt, der giver mening, uanset om det er at gå ture sammen, spille spil eller det, man har lyst til at mødes med sine naboer om.
Læs mere på abcmentalsundhed.dk