Aktuelt
Den 1. juli 2007 overtog DAB den daglige administration af 21 nyopførte ældreboliger i den vestjyske by Outrup.
Den 1. juli 2007 overtog DAB den daglige administration af 21 nyopførte ældreboliger i den vestjyske by Outrup. DAB skal administrere ældreboliger for Varde kommune Varde Kommune har stået for opførslen af boligerne, som ligger centralt placeret på hovedgaden i Outrup, hvor plejehjemmet Møllegården før lå. Det gamle plejehjem var ikke længere tidssvarende, og derfor er det nu erstattet af nye moderne ældreboliger. Ved overtagelsen af boligerne fra entreprenør og bygherrerådgiver bad kommunen DAB om at varetage administrationen. I første omgang frem til sommeren 2008.
Ombygningen af Møllegården har stået på i knapt et år og det er blevet til 21 lyse, moderne ældreboliger, hver på to rum og godt 45 m2. Foruden deres egne private boliger får beboeren adgang til fælles opholds- og køkkenfaciliteter. Og i midten af byggeriet er der en atriumgård med blomster, som de kan nyde både ude og indefra.
Varde Kommune er nu i gang med at ombygge den tidligere Blaabjerg kommunes plejehjem i Nørre Nebel til 42 ældreboliger. De første 10 boliger forventes klar den 20. august 2007 &ndash og Varde Kommune ønsker også, at DAB overtager administrationen af disse boliger.
23.07.07/jbp
Næste nyhed
Snart er det slut med røg på ejendomskontorer og afdelingsmøder
Forrige nyhed