Aktuelt
Inspirerende temadag den 31. oktober på Sørup Herregaard
Inspirerende temadag den 31. oktober på Sørup Herregaard DAB afholder Frivilligdag Som en del af samarbejdet med VELUX-FONDEN om udvikling af civilsamfundet i den almene boligsektor har DAB taget initiativ til et nyt arrangement, Frivilligdagen, der gennemføres til oktober.
Det er en temadag med inspiration, aktiviteter og workshops, som alle omhandler fællesskabet i boligafdelingerne. Deltagerne er beboere, som med deres egen frivillige indsats er med til at styrke dette ved at igangsætte og drive aktiviteter i deres afdeling.
Frivilligdagen byder på oplæg om blandt andet naboskab, sammenhængskraft i almene boligafdelinger og samarbejde med lokalsamfundet. Endvidere deltager Det Nationale Forskningscenter for Velfærd med en workshop om innovation i forbindelse med start og gennemførelse af beboeraktiviteter.
Deltagerne mødes for at udveksle erfaringer med frivillige fra andre boligafdelinger og få ny inspiration fra hinanden. Frivilligdagen finder sted på Sørup Herregaard ved Ringsted. Den begynder med morgenmad og velkomst og fortsætter med det faglige program frem til kl. 18, hvorefter dagen afsluttes med fælles middag.
02.september.2015/tou
Billedtekst: DAB's frivilligdag er for beboere, der arrangerer frivillige aktiviteter i boligafdelingerne. Billedet viser den aktive gåklub i Ellemarken, som er baseret på frivillige kræfter.
Næste nyhed
DAB afholder Frivilligdag
Forrige nyhed