
Sådan søger du en stilling
Ledige stillinger
Her kan du hurtigt danne dig et overblik over ledige stillinger i boligafdelingerne eller ledige stillinger i DAB.
Når du søger en stilling i DAB er det vigtigt, at du husker at give os følgende information:
- Dit fulde navn
- Din adresse
- Telefon nr. og/eller e-mail
- Hvilken stilling du søger, og om du søger uopfordret
- Dine faglige kvalifikationer
- Tidligere arbejdserfaring
- Om du er i job
- Hvornår du kan starte
- Evt. hvor du har set stillingen opslået
- Hvordan og hvornår vi kan kontakte dig
Uopfordrede ansøgninger er velkomne
Har vi ikke en ledig stilling indenfor det område, som du gerne vil arbejde i fagligt eller geografisk, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
Sådan håndterer vi ansøgninger
Vi gemmer alle ansøgninger i 1/2 år. Hver gang vi har en ledig stilling, gennemgår vi listen over personer, som har søgt uopfordret, og over ansøgere som tidligere har været i betragtning til en stilling, men som ikke fik den. Mener vi, at dine kvalifikationer modsvarer en ledig stilling, bliver du indkaldt til samtale. Efter 1/2 år bliver din ansøgning makuleret.
Få indsigt i, hvad de enkelte stillinger indeholder.
Du kan finde stillingsprofiler på de mest søgte stillinger i DAB. Så kan du lettere danne dig et indtryk af, om stillingen er noget for dig.
Send eller mail din ansøgning
Du kan maile din ansøgning til job@dabbolig.dk , eller sende den pr. post til DAB, Finsensvej 33, 2000 Frederiksberg, att: Personalechef Pia Werther Jeppesen.
Siden er sidst opdateret i april 2011